Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/148

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
140
Andet Afsnit.

Nord. Kong Haakon Haakonssøn, der fandt stort Behag i Ridderromaner, lod flere slige hjembringe fra Spanien, Frankrige og England, samt oversætte paa Norsk, tildeels ved en Munk Robert[1]. Den ovenfor S. 117 nævnte Franciskaner, Broder Mauritius, har paa Latin skrevet en Beretning om en Reise i Spanien og det hellige Land, som han med Hr Andres Nikulassøn o. Fl. foretog ved Midten af 13de Aarhundrede, men hvoraf man alene har nogle faa Blade tilbage[2]. Som Forfattere maa og nævnes Islændingen Eystein Asgrimssøn, en Tidlang (1343–1357) Munk i Helgeseter, der har digtet det berømte Digt Lilia i 100 Strofer til Jomfru Marias Ære[3], og Nordmanden Jon Halthorssøn, Prædikebroder i Bergen, der 1322 blev viet til Biskop i Skalholt, i hvilket Embede han udmærkede sig ved Nidkjærhed og Fromhed. Han var og en lærd Mand, havde studeret i Paris og Bologna, og ansaaes efter sin Hjemkomst fra Udlandet for den lærdeste Klerk, som havde været i Norge[4]. Han har efterladt sig nogle Fortællinger, blandt Andet en Beretning om Erkebiskop Absalons Død[5], samt en Oversættelse af et fransk Digt, kaldet Klarus Saga Keisara-sonar. Han døde under et Besøg i Bergen 2den Febr. 1339, og blev paa Biskop Haakons Bekostning begraven i sit forrige Hjem, Prædikebrødrenes Kloster, hvor han havde faaet sin første Dannelse. Flere navngivne Forfattere blandt norske Klostergeistlige kjendes ikke; thi Karl Abbed af Thingøre, fra hvem vi have Sverres Saga, samt Munkene Odd og Gunlaug, der have skrevet hver sin Saga om Olaf Tryggvessøn, vare og bleve Islændinger. Derimod er der vist

  1. Müllers Sagabibliothek III. 480–484.
  2. Brudstykker i 8vo. p. Perg., fundne i Rigsarkivet i 1846. At denne Forfatter Broder Mauritius er den samme som Kong Magnus’s Gesandt til Skotland (Fornm. Sög. X. 156. 158) fremlyser blandt andet deraf, at der i disse Brudstykker foruden Itinerariet findes en Afskrift af Ægtepagten i Roxburgh af 25de Juli 1281 mellem Margreta af Skotland og Kong Erik i Norge, i hvilken Pagts Afslutning netop Broder Mauritius deeltog som en af de norske Underhandlere (Rymer Foedera, 3die Udg. II. 1079). Ligesaa findes heri de i Dipl. Norv. I. No. 75 og 78 trykte Breve, hvilket lader formode, at Broder Mauritius er bleven benyttet som pavelig Subcollector af Pavetiende. Jfr. iøvrigt Munch i Norsk Tidsskr. f. Vidensk. og Lit. I. 43–46.
  3. Det er oftere trykt; sidst i Hist. eccl. Isl. II. 398 ff. Oversat af Finn Magnusen i Liunges Dana 1818, tilligemed en Udsigt over hans Levnet.
  4. Fornm. Sögur. XI. Formáli. p. 11.
  5. Trykt i Fornm. Sögur. XI. 440–446. I Udtog i Müllers Sagabibliothek III. 471–474.