delse, som maaske har været større i Norge end i andre Landes Klostre. Biskopperne stræbte i Begyndelsen af 14de Aarhundrede at hjælpe paa de norske Munkes „Ukyndighed og boglige Uvidenhed“ ved at paabyde Klostrene at sende Brødre med gode Evner udenlands til Studium (ovenfor S. 94. 95), men dette har neppe baaret stor Frugt, da Studiernes Forfald senere aarlig tiltog i hele Riget. Hvorvidt imidlertid Munkene i boglig Dannelse væsentlig have staaet tilbage for den sekulære Geistlighed, lader sig nu neppe oplyse. Der er kommet saare faa Vidnesbyrd om deres Videnskabelighed til vor Kundskab, men da en ofte egennyttig Iver paa Reformationstiden ødelagde de „papistiske Bøger“, og en uhørt Vandalisme senere tilintetgjorde, hvad den første Storm havde levnet, er visselig de fleste Vidnesbyrd om deres stille Flid gaaet tabte, og man ledes derved let til at dømme dem haardere end de maaske have fortjent. Vi ville da her samle de sparsomme Efterretninger om Munkenes boglige Sysler, som ere levnede.
Som egentlige Forfattere kjender man yderst faa norske Munke. Den ældste og mærkeligste, for ei at sige eneste, bliver Munken Thjodrek eller Diderik i eller ved Nidaros, der levede ved Midten af det 12te Aarhundrede, og har efterladt sig en i Lybek tilfældig gjenfunden kort Norges Historie paa Latin, der gaar til Borgerkrigenes Udbrud[1]. Et for hans Tid ikke ubetydeligt Bibliothek maa have staaet til hans Raadighed, da han foruden Bibelen citerer Origenes, Eusebius, Augustin, Gelasius, Hieronimus, Beda og flere Kirkefædre; blandt Middelalderens Historieskrivere: Jornandes, Paulus Diakonus, Sigebert Gemblarensis m. Fl. og blandt Klassikerne: Plato, Plinius den Ældre, Lucan, Horats, Ovid og Proba Falconia, som han forvexler med Virgil[2]. Har hans Kloster eiet alle disse Bøger allerede ved Midten af 12te Aarhundrede, har dette havt et for sin Tid usædvanlig vel forsynet Bibliothek, ja selv om man antager, at han nu og da har citeret efter Hukommelsen, og at mange af disse Bøger have tilhørt Erkebiskoppen, Domkapitlet og andre Geistlige eller Klostre, bliver dog disse Thjodreks Citater altid et skjønt Vidnesbyrd om boglig Syssel saa høit op mod
- ↑ Thiterici monachi Historia de antiquitate Regum Norvagiensium, udgivet af B. C. Kirchmann, Amsterdam 1684. 8, og derefter aftrykt i Script. Rer. Dan. V. 311–341. I Dedikationen til Erkebiskop Eystein antyder han sig som Nordmand.
- ↑ Jfr. Suhms Fortale til Udgaven i Script. Rer. Dan. V. 311–312. Suhms Danm. Hist. VII. 543.
