vare alle Klostre paa Grund af deres Bestemmelse usædvanligt fast byggede og, som anført, ved bøie Ringmure eller Plankegjærder skilte fra de ydre Omgivelser.
Foruden de her nævnte Bygninger havde de større Klostre Underbrug paa fjernere Steder, hvilke forestodes enten af Lægbrødre, eller af Munke der indfandt sig der til visse Tider, og saaledes have givet Anledning til deslige Avlsgaardes Forvexling med virkelige Klostre. Der er nemlig al Grund til at antage, at f. Ex. Opedal i Hardanger har været en saadan Bugaard under Lyse, Munkeby i Skogn under Tuterøen, Blakestad i Asker under det osloiske Nonneseter, og Munkebu (nu nedre Fos) ved Akerselven under Hovedøen. Naar sildigere Forfattere have benævnet slige Gaarde Filialklostre, da have de maaske dermed forbundet et lignende Begreb, men da dette fra Udlandet laante Navn ingensinde forekommer i norske Kilder, derimod Bugaardene oftere omtales, saa gives der ingen Grund til at benytte en Udtryksmaade, der desuden kunde foraarsage Misforstaaelse. – Fremdeles synes det som de større Klostre paa Landet i Almindelighed have havt et Aftrædested for Abbeder og Munke i nærmeste By, naar deres mangehaande Forretninger nødte dem til i nogen Tid at opholde sig der, og en saadan Klostergaard i Byen stod sandsynlig i Forbindelse med et Hospitium eller lignende Indretning, hvorved Klostret kunde opfylde sin Gjæstfrihedspligt. Hertil kan man maaske regne Lyseklosters Saltøyðuhús i Bergen, den saakaldte Múnkagarðr, senere Munkekloster-Gaard i Oslo, formodentlig tilhørende Hovedøens Kloster, og Gimsø Klostergaard i Skien.
Om de i selve Byerne beliggende Klostres Bygninger veed man forøvrigt saare lidet bestemt, da saagodtsom overalt ethvert Spor af dem er forsvundet. De mange for Landbovæsenet fornødne Udhuusbygninger faldt her bort, men istedet derfor behøvede de desflere Bygninger for Proventfolkene, samt Søboder, Kjældere o. s. v. til Op-
sociato exercitu in præfatum monasterium nocturno tempore cum bombardis, ballistis et aliis rebus bellicis hostiliter irruens, adductisque secum scalis & .... scansilibus aggeres & fortalitia eius confregit, turrim murosque transscendit.“ Men i en paa Dansk forfattet Klage i samme Anledning nævnes alle disse Befæstninger ikke, men han omtaler kun, at Biskoppen førte Stiger med sig, og ved Hjælp heraf trængte ind gjennem Taarnvinduet og derfra kom ind daa Søvnhuset, hvor han greb Abbeden i hans Seng (1ste Udg. S. 787).
