bevaring af Varer af alle Slags, hvori Landskylden erlagdes. I det
e Hele finder man, at Klosterforstanderne her, ligesom Geistligheden i det
Hele, ivrig stræbte at erhverve sig faste Eiendomme i Byerne, for atter
at udleie dem. De fleste af de bekjendte Gaarde i Oslo tilhørte hen-
imod Reformationstiden begge Kollegiatkirkerne eller andre geistlige Stiftelser;
Munkebryggen i Bergen havde Navn af og tilhørte Munkeliv
Kloster, som her havde mange Søboder. Ja hele Strøget paa denne
Kant af Nordnes mellem Puddefjord og Vaagen synes næsten udelukkende
at have været i dette Klosters Eie, som ved Kjøb, Mageskifte,
Gave, o. s. v. erhvervede sig en Gaard paa dette Strøg efter den anden.
Især lagde Munkeliv sig en Mængde Bygaarde til mellem 1418
og 1430, formodentlig i Anledning af den Udvidelse, Klostret behøvede
til Birgittinernes Modtagelse. Indenfor Munkebryggen laa Jonsbryggen,
der dog nok kun havde Navn af og ei tilhørte det strax op for
samme liggende Jonskloster. Hovedøen og Olafsklostret i Oslo havde
ligeledes Søboder, Pakrum, og det sidste flere Leiegaarde i Oslo, og
synes at have havt sine Proventfolk boende i disse. Endelig bør man
ved at tale om Klostrenes Bygningsmaade nævne Olafsklostret i Hammer,
der ifølge en efter Reformationen forfattet Beskrivelse over Byen[1]
stod i umiddelbar Forbindelse med Domkirken, Bispegaarden, Kannikernes
Gaard og Skolen, saa at man kunde gaa under Tag fra den ene
Bygning til den anden; ligesaa omtales de mange Herrekamre (Gjæstestuer),
der fandtes i dette Kloster. Alt dette er senere ved en Vandflom
gaaet ud i Mjøsen.
Af hvad der i Begyndelsen af 1ste Afsnit er sagt om Munkevæsenet i Almindelighed, fremgaar det, at Agerbrug og Havedyrkning, Haandarbeide og videnskabelige Sysler skulde være de legemlige og aandelige Beskæftigelser, hvortil Munkenes Tid skulde anvendes udenfor deres egentlige gudstjenstlige Handlinger. Disse sidste, der ved Munkevæsenets Opkomst, da Afsondringen fra Verden strengt iagttoges, bestode i Huusandagt i strengeste Forstand, i Selvbetragtning, Spægelser og Pinsler, eller i det Høieste i en privat Gudstjeneste i Klosterkirken,
- ↑ Thaarups Magazin II. 254 ff.
