Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/142

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
134
Andet Afsnit.

varme gjør det dog muligt, at man her har kunnet hjælpe sig uden Kamin.

Forsaavidt som Kirken og Klostrets forskjellige Bygninger ikke aldeles indsluttede Gaardsrummet, var dette indesluttet med en Muur eller et høit Plankeverk, og slige have desuden omgivet samtlige Bygninger, Kirkegaarden og Haven. Munkeliv i Bergen synes at have været omgivet af en Muur[1], Prædikebrødrenes Kloster i Oslo derimod skiltes kun ved en Skigaard fra Chorsbrødrenes Gaard[2]. Hovedøens ydre Hegn kan endnu paa flere Steder gjenfindes. – Endelig laa Bugaarden eller Ladebygningerne og de til Gaardsbruget nødvendige Udhuse deels indenfor deels udenfor Klostrets Mure. Om disse Bygninger findes i Kilderne ingen Oplysning, men det er heller ikke nogen Grund til at antage, at de have været forskjellige fra de sædvanlige Udhuusbygninger paa de større Gaardbrug i Landet. Tomterne efter dem kunne paa flere Steder endnu paavises. – Man kunde spørge, om de norske Klostre undtagelsesviis have været befæstede, saaledes som det var Tilfældet med Bispegaardene paa de fleste om ei alle Steder[3]. Hvad Munkeliv i Birgittinernes Tid angaar, da synes Kirkens Taarn at have været baade høit og stærkt. Det blev derfor Tilflugtssted for den af Tydskerne forfulgte Lensherre Hr. Olaf Nilssøn, og i Forening med Kirken og Klostret samt de høie Havemure, kan det af Beretningen om Tydskernes Oprør[4] sees at have udgjort et fast Sted; dog havde det neppe nogen Befæstning i egentlig Forstand. Med noget bestemtere Udtryk taler derimod Abbed Henrik af Utstein i sit Klageskrift over Biskop Hoskold (omtr. 1514) om sit Klosters Fæstningsverker, da han nævner Klostrets Volde og Forskandsninger, Taarn og Mure[5]; men hele dette Dokument bærer tydeligt Overdrivelsens Præg, og man tør vel her ikke mere end ellers tage hans Udtryk bogstaveligt. Forresten

  1. Munkelivs Muur, der strakte sig mod Marken i Bergen, stod endnu mod Enden af 16de Aarhundrede. (Dipl. af 22de September 1583 i Bergens Museum).
  2. Haak. Haakonss. Saga c. 236.
  3. Biskoppens Taarn i Stavanger, Oslo og Hammer forekomme som Befæstninger. Biskopskastellet i Oslo omtales som Byens vigtigste faste Punkt i 1240. Haak Haakonss. Saga c. 236. jfr. Dipl. Norv. III. No. 736.
  4. Skandin. Litterat.-Selskabs Strime XVI. 91–120.
  5. Hans Ord (1ste Udg. af dette Skrift S. 782) ere følgende: „Item paulo post, videlicet vice quarta, prædictus episcopus Hosculdus ingenti suo