holdne Bygninger, omtales i Munkeliv[1], ligesaa Abbedissens Stue (abbadísu stofva) i Oslo, i hvilken verdslige Forretninger foretoges. Det i fremmede Klostre saa ofte forekommende Talegitter (parloir), der skilte de Besøgende fra Klostrets Beboere, kaldes i norske Breve talaport. I Munkeliv nævnes i Birgittinernes Tid saavel Søstrenes som Brødrenes Taleport. Konventstuen (conventstofva, setstofva) var et dagligt Fællesværelse for Kapitlets Medlemmer, hvor ligeledes Fremmede ofte indfandt sig for at afhandle verdslige Sager med Munkene. Ligesaa nævnes Søvnhuset (dormitorium), hvori Munkene havde deres fælles Sovestue, i hvilken ogsaa selve Abbederne i nogle Klostre (Halsnø og Utstein) skulde ligge[2]. Spisesal (refectorium) og Fangehul (carcer) nævnes kun i Breve paa Latin, og vi have ikke fundet norske Benævnelser paa dem, ei heller paa Gjæstebygningen (domus hospitum)[3] i Halsnø. Ogsaa i Klostrene finder man, ligesom endnu tildeels hos Almuen Vestenfjelds, Kjøkkenet (eldhús) i en særegen fra de øvrige adskilt Bygning[4]. Til Celler eller særskilt Sove- og Arbeidsrum for hvert Medlem af Konventet gives der hverken i Ruinerne eller de skriftlige Kilder noget Spor; de vare ei heller i Brug hos alle Ordener, da f. Ex. Tiggermunkene skulde have fælles Sovestue og flere andre norske Klostre havde den; da saaledes Celler i det Hele ei var en Nødvendighed, have de sikkert ikke været i Brug i Norge, hvor Vinterkulden vilde gjort deres Opvarmelse nødvendig. Selv om man derfor med ældre Forfattere vil gjette, at Cellerne have været byggede af Træ ovenpaa den undre Steenbygning, en Bygningsmaade, som var temmelig almindelig i Norges Byer, og at dette er Grunden til, at de ei kunne eftervises i Ruinerne, maatte man dog deri fundet Spor efter den Mængde Skorsteenspiber, som Celler for et talrigt Konvent som Hovedøens vilde udkrævet. Men dette er ikke Tilfældet. Har noget norsk Kloster havt Celler, maa det have været Munkeliv; thi Vadstena Klosterregel[5] foreskrev, at hver Broder skulde have sit særegne Sovekammer, og Bergens milde Vintre i Forening med Fortidens beskedne Fordringer paa Huus-
- ↑ Munkelivs Brevbog S. 30. 66. 100. 111.
- ↑ Jfr. disse Klostres Specialhistorie, og det i 1ste udg. trykte Brev S. 785.
- ↑ Barth. IV. 407. Sammesteds nævnes og officinæ et domus circa claustrum, hvilket ganske passer paa de til den sidste Tid staaende Levninger af Klostrets Tjenerbygninger og Udhuse.
- ↑ Saaledes paa Utstein og Halsnø.
- ↑ Lindstrøms Udg. S. 45.
