man kan paavise og som tildeels endnu staa tilbage[1], ville ligefuldt behøves for de mange Klosterbeboere udenfor Konventet, samt særlig for Halsnøs Vedkommende til Syge- og Gjæsteværelser. Disse ligge imidlertid alle mere mod Vest, udenfor den formodede indre Klostergaard, og støde umiddelbart til Udhusene[2]. – Selje Kloster er efter Klüwers Tegning (Pl. 33, S. 134) anlagt efter samme Grundplan som Hovedøen men var meget mindre. Svalgang synes her kun at findes i Syd og Vest. Klostrets samtlige Rum ere 8, hvoraf et staar i Forbindelse med Kirkens Chor, altsaa vel Kapittelsstuen, et andet ligger for sig selv mod Øst (Abbedstuen?), de øvrige 6 derimod langs Svalgangen. Disse kunne ikke, som Klüwer antager, være Cellerne, da de hertil ere altfor store, og desuden næsten alle staa ved Mellemdøre i Forbindelse med hinanden. Noget anderledes beskrives Helgeseter Klosterbygninger efter en Synsforretning af 1559[3], idet Klosterbygningen her skal have dannet en ret Vinkel med Kirkens sydvestlige istedetfor dens sydostlige Ende, men ogsaa her gjenfinder man ellers i det Hele taget samme Anordning. Om Birgittinernes Klosteranordning er allerede før talt S. 58 og 63, hvortil intet for Munkelivs Vedkommende kan føies, da dette Kloster forlængst er aldeles jævnet med Jorden.
Norske Benævnelser paa de forskjellige Dele af Klosterbygningerne forekomme sjelden; endnu sjeldnere paa en saadan Maade, at nogen klar Forestilling om dem kan dannes. Ved lopt maa efter den sædvanlige Talebrug forstaaes Sal eller lignende Rum i andet Stokverk; ved stofva derimod tilsvarende Rum nedenunder. Abbedens Loft, hans Stue, hans nye Stue, ja endog hans Huse, altsaa særskilte ham forbe-
- ↑ Det er forøvrigt neppe sandsynligt, at alle de mange Bygninger, hvoraf man her kan paavise Spor, have været samtidige. Det er mere end rimeligt, at flere af dem i senere Tider, da Halsnøen ofte beboedes af Lensherren eller dennes Foged, have afløst de ældre Bygninger, hvoraf man nu ved Eftergravning ogsaa har fundet Tomterne.
- ↑ I første Udgave (S. 225–227 jfr. 797) har jeg her meddeelt en Grundplan af Halsnø Klosterruiner, som nu er udeladt, da Hovedøens Levninger med de derover offentliggjorte udførlige Tegninger og Beskrivelser gjør den ufornøden. Den ligeledes før leverede Plan af Lyse Kloster er udeladt, fordi den for den vigtigste Deels, Klostrets, Vedkommende grunder sig paa en i flere Henseender urigtig Tegning. Lyse-Kloster har uden Tvivl i alt Væsentligt ganske lignet Hovedøen.
- ↑ Schønings Reise I. 13–14.
