Nidarholm Klosterkirke været af en særegen, i Norge usædvanlig Bygningsmaade, da den har dannet en Rotunde, omgivet af en ydre Ringmuur i 12 Alens Afstand fra den indre[1]. Denne maaske eneste Levning af saadan Bygningsmaade i Norge fortjener derfor Sagkyndiges Opmærksomhed. – I Klosterkirkerne var der, ligesom i Domkirkerne og andre anseelige Kirker, mange Altere. I Birgittinerklostrene skulde der være 13 Altere, et for hver af Prestmunkene; i Hovedøen var foruden Høialteret Øst i Choret, 3 Altere i Chorets nordre og 2 i dets søndre Fløi, samt mindst 3 Altere i Kirkens Skib. De øvrige Klosterlevninger give ikke herom tilstrækkelig Oplysning, og i Kilderne nævnes Altrene saagodtsom aldrig. I Munkeliv omtales kun St. Michaels Alter (Høialteret) og vor Frues Alter med hendes Billede over, ligeledes oppe i Choret[2]. I Prædikebrødrenes Kloster i Oslo var, foruden St. Olafs Alter, i det Mindste endnu et St. Anna viet Alter, der tilhørte St. Annas Gilde. De fornemste og kostbareste Begravelser vare i Kirkens Gulv ved de forskjellige Altere, men kun faa Gravstene ere nu tilovers, da de have været nemmest at tage til andet Brug.[3]. Nord og Øst om Kirken var Kirkegaarden, der i Hovedøen stod i Forbindelse med Kirken ved to Døre, den ene i Høichorets Nordside, den anden i Vestsiden af den nordre Chorarm.
Selve Klosterbygningerne eller Boligerne for Abbeden, Konventet og Lægbrødrene m. Fl. indtoge almindelig de øvrige Sider af Gaardsrummet. Dette var i Hovedøen rundt omgivet af en mod
- ↑ Schønings Reise i Norge II. 1–10, med en Grundtegning af Munkholmen 1770, da hiin Rundbygning allerede forlængst havde faaet sin nuværende militære Bestemmelse.
- ↑ Munkelivs Brevbog, 28. 84. 85. 165.
- ↑ I det nordre Kapel i Lyseklosters Kirke er afdækket en i Gulvet indfældet huggen Steenkiste, med Form for Ligets Hoved vendende mod Vest, og i Hovedøens Kirke fandtes 5 Ligstene i Choret og en i Chorsgangen. Under flere af disse fandtes en Mængde Skeletter lagviis nedlagte, de øverste i Uorden, og ingen Spor af murede Gravrum eller Kister.
Murene indtil 2 Alen tykke; paa hver Side af Choret ere to 21 Alen lange og (indvendig) omtrent 6 Alen brede Kapeller med Indgange fra Choret og fra det Frie. Ved Siden af det sydlige til Klostergaarden stødende Kapel er endnu en mindre, kun 2 Alen bred og 11 Alen lang særskilt Afdeling med Dør fra Kapellet og to Vinduer ud til Klostergaarden, der maaske har været Bibliothek eller Opbevaringssted for Kirkens Kar (skrúðhús). Et lignende Rum findes i Hovedøen.
