Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/138

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
130
Andet Afsnit.

Gaarden aaben 4 Alen bred Buegang eller Svalgang, Chorsgangen, som bares af en buet Søilerad af huggen Steen og rimeligviis har været overhvælvet med Korshvælv. Gulvet i denne Gang var belagt med Steenheller og i den Deel af Gangen, der gaar langsmed Kirkens Sydside, findes Begravelser. Rundt om denne Svalgang laa selve Klosterbygningen, hvis enkelte Rum næsten alle have særskilt Indgang fra samme, ligesom herfra har været Indgang til Klostret fra det Frie. Den ældste Indgang har været i Nordenden af den vestre Gang lige udenfor Kirkens sydvestre Hjørne, men denne Indgang er bleven gjenmuret, da Kirken har faaet en Udvidelse her mod Vest (Vaabenhuset), og en anden yngre Teglsteens Indgang gaar fra den søndre Chorsgang ud mod Øst. Klostrets Pragtrum ligger mellem Kirkens Chor og denne Port, i den østre Gang; det er 13 Alen i Firkant, og dets Loftshvælv har hvilet paa en rigt udstyret Pille i Midten. Døren og begge Vinduerne have været spidsbuede. Formodentlig har dette været Abbedens Talestue og Konventets Høitidsrum. I den modsatte vestlige Gang var nærmest Kirken Klostrets største Værelse, langt simplere udstyret, formodentlig Konventstuen. Klostrets søndre Fløi synes at have dannet de for Huusholdningen fornødne Rum, hvoriblandt man med Bestemthed kan paavise Kjøkkenet og Forraadskammeret. I Kjøkkenvæggen er et Hul, maaske Birgittinernes rota sororum. I denne Fløi synes og Fængslet (carcer) at have været, og den staar ved 2 Døre fra Svalgangen i Forbindelse med det ydre Gaardsrum. I det Hele bærer Hovedøens Ruiner mærkelige Spor af Ombygninger og store Forandringer i den indre Anordning baade af Kirke og Kloster, hvilke rimeligviis for en Deel skyldes Birgittinernes korte Ophold her (ovenfor S. 64). Paa Klosterbygningens Sydside var Kjøkken-Gaardsrummet og i Øst og Syd Have. Alt var omgivet af en Muur, hvoraf endnu kjendelige Spor paa mange Steder sees. Omtr. 100 Alen i Vest for Kirkens Hovedindgang ligger en anden mindre Bygning, der uden Tvivl har været Bolig for Portneren (ostiarius), skjønt den rimeligviis tillige har afgivet Herberge for Fremmede. Den bestaar nemlig af to Hoveddele, adskilte ved en 8 Alen bred Aabning, fra hvilken i lige Linie mod Syd endnu tydelige Spor af en Vei ned til Klosterbryggen kan eftervises. Hiin Aabning er atter ved en Pille deelt i to ulige store Dele, den ene med Alens, den anden med 4 Alens Aabning. Udenfor denne Pille er et Værelse i hver af de to Bygninger, hvilke jeg antager bestemte for Gjæster eller Pilegrime. Aabningerne mellem Pillen formoder jeg have