Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/136

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
128
Andet Afsnit.

30 Alen brede og omtr. 50 Alen lange Deel af dette Klosters ellers uforholdsmæssig store Gaardsrum. Thi vel var dette Kloster en Pleiestiftelse, for hvis Brødre Klausuren maaske ikke har været saa streng, og det saameget mindre som dets Beliggenhed paa en Ø gjorde den mindre fornøden; men Klostrets Anlæg kan umuligt havt en Anordning, der begunstigede den frieste Adgang til selve Klostret, ved at lægge Indgangen til Kirken gjennem den indre Klostergaard[1]. Halsnø Klosterbygninger have derfor uden Tvivl dannet en meget stor Firkant, der atter var deelt i en større, ydre Gaardsplads, hvorfra Indgangen var til Kirken samt til Gjæsteværelserne, og i en indre af Kirkens Sydside og selve Klostret begrændset Klostergaard, der kun var tilgængelig for Munkene.

Klosterkirken begrændsede altsaa Gaardsrummet mod Nord, og de lignede, saavidt vi kjende dem, med Undtagelse af Nidarholms Kirke, vore sædvanlige ældre Steenkirker med Vaabenhuus i Vest, og Choret i Øst. Taarnet stod snart over Vaabenhuset i den vestlige Ende (paa, Hovedøen og Selje), snart midt paa Kirken over Skibet (saaledes i Utstein). Af Nonneseter i Bergen (nu Lungegaarden) staa to Taarne, hvis Indre tyde paa Kapeller og i hvis ene Kjelder findes en herlig Brønd, endnu tilbage omtrent 60 Alen fra hinanden, og disse maa have udgjort Klostrets eller dets Kirkes Yderpunkter[2]. En Undtagelse fra den almindelige Bygningsmaade synes Reinskloster at have gjort, da det efter Klüwers Tegning (Plade 28, S. 94, 95) har dannet et Slags Korsbygning af forskjellig Alder og usædvanlig Anordning. Ligesaa har

  1. Den Uregelmæssighed, som det samlede Gaardsrum danner, idet Kirkens vestre Ende indtager det ene Hjørne deraf, i Forening med de to Brønde, der hvis en Mellemmuur antages, ville komme til at høre hver til sit Gaardsrum, gjør denne min Formodning end rimeligere.
  2. Ogsaa her ville vi anføre nogle Maal. Hovedøens Kirke er udvendig 90 Alen lang og 22 Alen bred, deraf Vaabenhuset 18 Alen, Skibet (indvendig) 27 Alen, og Choret 45 Alen. Dette danner et ligearmet Kors, idet to Fløie eller aabne Sidekapeller slutte sig dertil i Syd og Nord, hvilke tilsammen give 45 Alen udvendigt Maal. Denne Deel af Kirken viser sig aabenbart som en sildigere Tilbygning til den ældre Kirke, der nu kun udgjør Skibet og det nuværende Chors vestre Korsarm. Tuterøens Kirkes Grundvold er efter Klüwer 55 Alen lang og 20 Alen bred udvendig; den har paa Nordsiden ved Choret to med dette ved særskilte Døre forbundne Kapeller. I Halsnø Kirke var Vaabenhuset 10 Alen, Skibet 40 Alen og Choret 13 Alen langt, tilsammen udvendig 64 Alen. Bredden 22 Alen udvendig. Den har ingen Kapeller havt. Lyse Kirke er 66 Alen lang og 17 Alen bred udvendig;