Veiledning, man nu har, og iøvrigt de beviislige Afvigelser derfra anførte[1].
Man kan i Almindelighed skjelne mellem tre Arter Klosterbygninger: Kirken med Kirkegaard, Klostret med Have og Bugaarden med tilhørende Udhuse af forskjelligt Slags. Medens Træbygninger ellers vare de almindeligste her i Landet, vare Klostrene byggede af Steen, i det Mindste hvad de vigtigste Bygninger angaar. Klosterbygningerne dannede mestendeels, ligesom de gamle Slotte, en indbygget rummelig Firkant: Gaardsrummet, der gjerne var brolagt med flade Stene og omplantet med Løvtræer og havde en i Klippen hugget Brønd[2]. I dette Gaardsrum dannede i Hovedøen, Tuterøen, Rein, Selje, Utstein, Halsnø og Lyse Kirkens søndre Langvæg den nordre Side, og paa denne var en Dør, der satte Kirken i Forbindelse med Klostergaarden, medens Kirkens Hovedindgang var i Vestenden og udenfor Klostergaarden, hvis Port man altsaa ikke behøvede at aabne for at give uvedkommende Adgang til Kirken. Saaledes har det været i Hovedøen, Utstein, Lyse, Tuterøen og Selje; kun paa Halsnø synes det, hvis iøvrigt den af sammes nu aldeles forsvundne Ruiner tagne Tegning er paalidelig, som om man maatte gaa over selve Klostergaarden for at komme til Kirkens Hovedindgang; men det er ikke usandsynligt, at ogsaa her den egentlige indre Klostergaard har været aflukket for sig og har dannet den sydøstlige 25-
- ↑ Om Hovedøens Klosterlevninger har man udførlige Oplysninger og Tegninger i Aarsberetningerne fra Foreningen til Norske Fortids-Mindesmærkers Bevaring, især for 1849; og en samlet Udsigt over vore Fortids-Levninger findes i N. Nicolaysens archæol.-hist. Fortegn. over Norges Levninger af Kunst og Haandverk fra Middelalderen Chra. 1855. 16. Desuden har man i L. D. Klüwers Norske Mindesmærker (Christiania 1823. 4to) Grundrids af Munkeby, Tuterøen, Rein og Selje, samt et Prospekt af det sidstnævnte Klosters Ruiner; og i 1ste Hefte af Schønings Reise i Norge en Grundplan af Helgeseter Kloster og af Munkholm Fæstning samt Beskrivelse over de derværende Levninger af Nidarholm Kloster.
- ↑ Nogle Maal kunne maaske interessere Enkelte. Efter Klüwer er Tuterøens indre Gaardsplads 55 Alen lang og 20–30 Alen bred, Reins 36 Alen lang og 22 bred, Seljes 30 Alen i Firkant, Lyseklosters ligesaa 25–30 Alen i Firkant, Nonneseters i Bergen (Lungegaardens) 56 Skridt i Firkant, medens det seer ud som Halsnøs Klosterbygnlnger have indsluttet et 55–80 Alen langt og 50–70 Alen (i Øst og Vest) bredt Gaardsrum med to endnu bevarede Brønde. Utsteins indre Gaard er ligeledes firkantet, og udgjør vel 25–40 Alen paa hver Side. Hovedøens er mindst, kun 27 Alen lang og 20 Alen bred, med Brønd i det nordøstre Hjørne.
