svende, Klerke, Løbere (cursores), Klostrets Bagersvende, Stegersvende o. s. v. Størrelsen af dette Tjenerskab var naturligviis endog i samme Kloster forskjellig til forskjellige Tider, og afhængig af Abbedernes Lyst til Pragt eller Sparsomhed, Munkenes og Proventmændenes Antal m. v., men ubetydeligt kan Antallet i intet Tilfælde have været i de større Klostre. I senere mageligere Dage toge neppe Munkene Haand med i de grovere Arbeider eller lode sig nøie uden Opvartning, og regner man sammen alle de Arbeider, som i et Kloster fordredes til Alles Beklædning, Bygningers Vedligeholdelse, Agerbrug, Fædrift, Fiskeri, Skovdrift og Havedyrkning, samt endelig Tilberedelser i Kjøkken og Bryggerhuus, Vask og Reengjøring, finder man at et talrigt Tjenerskab maa have været fornødent.
Hvormange Munke eller Nonner der i Almindelighed have været i de norske Klostre, lader sig ikke bestemme, da man kun finder faa Oplysninger derom, og Antallet i forskjellige Klostre og til forskjellige Tider var høist forskjelligt. Det talrigste Kloster-Samfund var Birgittinernes, der skulde have 85 Medlemmer af det dobbelte Konvent; men den idelig gjentagne Bøn om Brødre og Søstre fra Vadstena til Munkeliv viser, at det neppe har været muligt at holde Konventerne fuldtallige i Norge. I Nonneseter i Bergen var 1320 Cistercienserindernes Antal 35[1], og i 1461 var der Prior og 11 Munke tilstede i Prædikebrødrenes Kloster i Oslo[2]. Johannitterne indskrænkede Brødrenes Antal til det mindst mulige (ovenfor S. 39); i Halsnø Kloster var Munkenes Antal fra Stiftelsen af fastsat, rimeligviis paa Grund af dets Hovedpligter: Gjæstfrihed og Sygepleie, og i 1310 blev det lagt Konventet til Last, at Tallet var formindsket[3]; men hvor stort det skulde været, nævnes ikke. I alle Tilfælde har Beboernes Antal inden ethvert Kloster, især udenfor Byerne, været stort, og vidløftige Bygninger nødvendige. Dette fremgaar og af de Klosterlevninger og Tomter af Klosterbygninger, som endnu ere tilovers. I det følgende Forsøg paa en Fremstilling af Klostrenes Bygningsmaade er Hovedøens fuldt udgravne og undersøgte Levninger lagte til Grund som den paalideligste
