Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/131

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
123
§ 5. Beboere, Indretninger og Bygninger.


Den tredie Klasse dannede Lægbrødrene (leikbrœðr, fratres laici, conversi) og Lægsøstrene. Disse vare verdslige Personer af forskjellig Alder og Kjøn, som uden at aflægge Munkeløfterne, af forskjellige Grunde, af Alderdom, Vanførhed. Mangel paa kjær Slægt eller Arvinger, eller alene for at sikre sig et nødtørftigt Udkomme eller befries for selv at sørge for sit Gods’s Bestyrelse, lode sig optage i Ordenens Brødrelag, og underkastede sig som Klosterbeboere en Deel af Regelen, ligesom de og i Almindelighed anlagde en Dragt, der betegnede dem som Klosterfolk[1]. Man maa her skjelne mellem de Lægbrødre, der for Betaling lode sig optage i Broderskabet og indtage i Klostret, og hvilke derfor og ofte forekommer under Benævnelsen præbendarii eller præbendariæ, og de Lægbrødre, der mod Løn tjente i Klostret, hvilke vi derfor henføre blandt Tjenerskabet, da deres Rettigheder neppe væsentligt vare forskjellige fra de almindelige Tjeneres. – Hiin første Art af Lægfolk kaldtes i Norge Proventfolk, próventumaðr eller próventukona, af det fransk-latinske provenda, d. s. s. præbenda, egentlig en Soldats daglige Ration; senere en Munks eller anden Geistligs daglige Kost, eller hvad der hertil blev henlagt. Saaledes er Ordet gaaet over i vort Oldsprog i de to sidste Betydninger. Gaarden Store-Hemnes paa Frosten blev af Harald Gille skjænket Nidarholm for Kong Magnus „i hans Provent“, altsaa til hans daglige Underholdning og Provent eller Præbende benævnes med et Fællesnavn det til et enkelt Alters Betjening eller en Kanniks Underholdning henlagte Jordegods[2]. Men desuden betegner det den Sum i Gods eller Penge, som en Person enten formelig gav et Kloster, en Domkirke eller Hospital, eller for sin Livstid indrømmede samme Nytten og Brugen af, mod at forsørges for sin Livstid, og i større eller mindre Grad erindres med Sjælemesser efter sin Død[3]. Underholdning Bolig Opvartning, Frihed o. s. v. var afhængig af og afpasset efter det indskudte Beløb. Den, der gav Meget, kunde i Klostret berede sig det mageligste og behageligste Liv, uden at være bunden til nogen besværlig Observans; den Fattigere derimod maatte finde sig i færre Bekvemmeligheder og ringere Kost,

  1. Dette skede stundom i Dødens Stund, og de Personer, der saaledes i sidste Time lode sig optage i Broderskabet, kaldte man conversi ad succurrendum. Disse bleve da begravne i Ordensdragten.
  2. Saaledes Sikulanda próventa, Hofvinar præbenda, Hægs præbenda, Straums próventa o. s. v., iflæng i Øysteins Register.
  3. I Munkelivs Brevbog S. 79 omtales, at Lendermanden Hr. Finn Gautssøn paa Mel havde givet Lysekloster en Gaard i Provent for sin Søn Herr