ja stundom tillige forpligte sig til at gjøre nogen personlig Tjeneste for sin Underholdning. Disse sidste bleve saaledes et Overgangsled til den egentlige tjenende Klasse. Ved en Proventmands Optagelse udstedtes af Klostrets Foresatte et formeligt Dokument (próventubref), hvori Gaverne og Rettighederne nøiagtig anførtes[1].
Af Proventbrevene er det indlysende, at Klostrene, foruden deres Bestemmelse for egentlige Religiøse eller regelbundne Personer, tillige have tjent som Pleie- eller Forsørgelses-Anstalter, indrettede omtrent i Lighed med de nu saakaldte Hospitaler i Byerne, hvori aldrende Folk mod en vis Indskudssum sikre sig frit Huus saalænge de leve, Ugepenge eller andre fastsatte Ydelser, og fri Begravelse efter deres Død. Det var forresten ikke blot Klostrene, men tillige Biskopperne og Kannike-Kommunerne, som paa samme Maade overtoge Forsørgelsespligten for dem, der ønskede at give sig i Provent hos dem, og Kongerne oprettede desuden særskilte Stiftelser i lignende Øiemed. Kong Haakon Haakonssøn stiftede St. Katharinas Hospital i Bergen, som Sønnen Kong Magnus 1276 med Biskop Askatins og Abbed Eriks af Munkeliv Raad forenede med sin Stiftelse Allehelgens-Hospital[2]. De heri forsørgede Almissemænd skulde have samme Forpleining som de Mænd, der vare hjemme i Munkeliv, hvorved tydelig Proventmændene der betegnes, og disse verdslige Hospitalers Forsørgelsesmaade synes kun deri at have skilt sig fra Klostrenes, at de ikke toge Penge for Optagelsen, hvoraf igjen Følgen blev, at Hospitalslemmerne bleve mere afhængige end Proventmændene i Klostrene. Hospitalerne arvede hine, medens disse vedbleve at raade over deres beholdne Gods, som ved deres Død tilfaldt Arvingerne, med Undtagelse af Sengen, der efter, gammel Vedtægt tilfaldt Klostret. Hospitalerne bleve saaledes nærmest et Tilflugtssted for den fattigere Klasse; og de to her nævnte grundedes ved kongelig
- ↑ Slige Proventkontrakter findes for Klostrenes Vedkommende i Munkelivs Brevbog S. 34. 58. 82. 100. Dipl. Arn. Magn. fasc. 92. No. 7. 16. Dipl. Norv. II. No. 66, og oftere l Diplomatariet (jfr. Sagregisteret under „Proventfolk“). De mærkeligste af dem forekomme iøvrigt i de enkelte Klostres Historie.
- ↑ Fundatsen er trykt i Dipl. Norv. II. No. 16. Thork. Dipl. II. 63–65.
Jon. Tittelen viser, at Sønnen havde været Ridder, og Proventet maa derfor vel enten have været Betaling for hans Opdragelse og Underviisning i Barndommen, eller og har man maaske, efterat han var bleven Ridder, maattet sætte ham i Kloster som afsindig, spedalsk eller desl. jfr. Saml. til Norges Hist. I. 162.
