forkynde Pavebuller, kort til allehaande juridiske Forretninger. Men endnu større Tillid vistes Abbederne, ja endog simple Munke, naar de afsendtes af Erkebiskoppen for i hans Navn og paa hans Vegne at visitere i de fjernere Bispedømmer. En saadan Visitator hævedes derved til Biskoppens Overordnede, da han havde fuld erkebiskoppelig Myndighed til at irettesætte Biskoppen, paadømme geistlige Sager, give nye Befalinger o. s. v. Den oftomtalte Abbed Ritabjørn af Holm begyndte sin offentlige Løbebane som Erkebiskop Peters Fuldmægtig til Skalholts Stift 1226, hvor han skulde afsætte Biskop Magnus og indstevne ham for Erkestolen[1]. Ligesaa afsendte Erkebiskop Jørund 1306 Dominikaneren Bjørn fra Nidaros som Visitator til Island, hvorfra han imidlertid skilte sig uden Hæder[2]; ja en norsk Abbed, uden Tvivl Stein af Munkeliv, var endog hele den norske Kirkes Repræsentant paa det store Kirkemøde i Kostnitz 1415[3].
Ligesaalidet er det usædvanligt i Norge som i andre Lande at finde Munke hævede paa Bispestolen, deels ved Pavens, deels og almindeligst ved Domkapitlernes frie Valg[4]. Men ogsaa dette var sædvanligst før den sorte Død og især i 13de Aarhundrede; senere var det yderst sjelden og kun Følge af særegne Omstændigheder, at Kapitlerne gik udenfor deres egen Midte. I 13de Aarhundrede bleve Abbederne Sigurd og Birger af Tuterøen valgte til Erkebiskopper, Abbed Askatin af Hovedø og Prædikebroderen Narve til Biskopper i Bergen, Abbed Orm i Tønsberg til Biskop i Oslo, Prædikebroderen Peter og Cistercienseren Thorfinn til Biskopper i Hammer. Abbed Olaf af Nidarholm valgtes 1350 til Erkebiskop, Biskopperne Benedikt og Jakob den Ældre af Bergen havde før været Munke, ligesaa maaske Botolf af Hammer, og Biskop Alf af Grønland (ved 1350) synes forhen at have været Benediktiner i Munkeliv. Især var det dog Bispestolene udenfor Norge selv, der forsynedes med norske Klostermænd, eftersom de selv manglede Domkapitler. En Abbed af Holm blev 132l Biskop i Skalholt, og efterfulgtes 1322 af den bergenske Dominikaner, Islændingen Jon Halthorssøn, som igjen havde til Eftermand Jon
- ↑ Script. Rer. Dan. III. 86. Hist. eccl. Isl. I. 309–312.
- ↑ Hisl. eccl. Isl. II. 152–153. 172–174.
- ↑ Grams Anm. til Meursius, Lamis Udg. Coll. 560.
- ↑ At omvendt Biskopper paa deres gamle Dage gik i Kloster, var ikke almindeligt i Norge. Det var Tilfældet med Biskop Reidar i Nidaros, der 1151 blev Munk i St. Viktor i Paris (Suhm VI. 106). Oftere lode de sig derimod optage i Klostrenes Broderskab, f. Ex. Biskop Audun af Stavanger i Minoritternes.
