Endridssøn, Abbed i Selje. Samme Bispestol betroedes 1349 til Abbed
Gyrd af Jonsklostret i Bergen. I 1405 blev Abbed Jon af Munkeliv
Biskop i Skalholt, og 1420 omtrent var Minorittermunken Severin Biskop
paa Færø; ja endog til Bispestole udenfor Nidaros Metropolitanhøihed
forfremmedes norske Munke, idet f. Ex. en Franciskaner i Oslo
Henrik først i 14de Aarhundrede blev Biskop i Reval[1].
Med Hensyn til Abbedernes Ornat og Titulatur oplyser de norske Kilder intet usædvanligt. De Segl, man endnu har tilovers, vise dem i samme Dragt som i Udlandet, med Tonsur og Krumstav. Titulaturen var ligeledes den sædvanlige: Abbed af Guds Naade (dei gratia[2], licet indignus, lagdes stundom til), af Guds Taalmod, Miskund. Priorerne brugte ikke denne ydmygfornemme Titel, men kaldte sig kun „Brødre“. Ligesaa have vi aldrig fundet Abbedisserne benytte Tillægget „af Guds Naade.“ da de i Almindelighed kun skreve sig: Søster N. N., Abbedisse. De kaldtes, eftersom de havde været gifte eller ikke, Frue eller Jomfru, en Hæderstittel, de saaledes i den Tid deelte med Dronninger og Kongedøtre. I Tilskrifter benævnedes Abbederne: værdige Fader med Gud, eller hæderlige Fader og reenlivede Mand; Paverne kaldte dem elskelige Sønner (dilecti filii). Som verdslige Magnater bare Abbederne, men ikke Priorer eller Gardianer, Herretitlen, og deres Rang var umiddelbart efter Biskopperne foran hvilkensomhelst af de verdslige Høvdinger.
Fra de Styrende i Klostrene skulle vi nu gaa over til de Styrede, hvilke igjen bestode af forskjellige Arter med forskjellige Rettigheder og Pligter. Man maa i denne Henseende skjelne mellem 1) de egentlige Munke, Kanniker eller Nonner, der dannede Klostrets Kjerne; 2) Ungbrødrene eller Ungsøstrene, der forberedte sig til Klosterløfternes Aflæggelse; 3) Lægbrødrene og Lægsøstrene af forskjellig Art, og 4) Abbedernes og
- ↑ Script. Rer. Dan. V. 517. De øvrige Beviissteder for det her anførte ville forekomme i Specialhistorien.
- ↑ Denne Titulatur, der skal antyde Vedkommendes guddommelige Bemyndigelse til at befale, brugte i Middelalderen foruden Kongerne tillige Biskopperne og Abbederne. Magister capellarum som afhængig af Kongedømmet tilkom den derimod ikke. Ved Reformationen bleve Superintendenterne Kongens saavelsom Kirkens Tjenere, og hiin Titulatur bortfaldt følgelig. At i et Brev af 1542 (Danske Magazin I. 341) Hans Reff fremdeles kalder sig „Biskop af Guds Naade“, er derfor en besynderlig Trods eller en Feilskrift.
