Abbeden i Munkeliv i Forening med Enkedronning Ingeborg og Erik Dugalssøn at have dannet en interimistisk Regjering, da der fra Bergen i Kongens Navn udstedtes Instrux for Biskop Narve af Bergen og Hr. Bjarne Erlingssøn angaaende Underhandlingerne med Sverige, Danmark og de tydske Stæder. Flere, som ligeledes vare af Kongens Raad, samtykkede i og forseglede Instruxen[1]. Da Kong Haakon i 1301 havde indfundet sig i Nidaros, for at fremtvinge Kannikernes Underkastelse under Erkebiskoppen, sadde Abbeder næstefter Biskopperne til venstre Side af Kongen ved det høitidelige Thing i Sommerhallen, medens de verdslige Høvdinger sadde paa høire Side[2]. Under samme Konge forekomme Abbed Einar af Munkeliv 1306 og Gunnar Abbed af Lyse 1312 som kongelige Raadgivere[3]. I 1343 var Abbed Arnulf af Hovedø blandt de kongelige Raader, der paa Baahuus bekræftede Kong Magnus’s Morgengave til Dronning Blanka, og 10 Aar senere (1353) fornyede han med flere Andre de Norskes Forpligtelse, at hiin Gave skulde komme hende tilgode[4] Blandt de mange norske Rigsraader, der i 1450 paa Mødet i Nidaros erklærede Kong Carl Knutssøns Valg ulovligt og Christian af Oldenborgs derimod for det gyldige, var og Olaf Abbed af Halsnø[5], og Cistercienserabbeden Paal deeltog i 1476 og 1482 som Rigsraad i Rigets Anliggender. Det sidste Aar var han i Sverige, og sluttede med flere norske Raader et Forbund med Steen Sture[6], men i 1489 vare Abbederne af Dragsmark, Hovedø og Lyse vel deelagtige i Prinds Christians norske Hylding, men undtages deri udtrykkelig fra Rigsraadet (ovenfor S. 91 Anm.) Paa Reformationstiden forekommer derimod Abbed Hans af Hovedø som Medlem af selve Rigsraadet[7]. Vi slutte heraf, at Abbederne oftere kaldtes til Sæde i Kongens Raad, naar og fordi de besadde hans Tillid, men at de ikke saaledes som Biskopperne have havt nogen statsretlig Adkomst hertil, og at derfor senere deres Sæde i Rigsraadet kun blev tilfældig og afhængig af den Tillid, enkelt Abbed for sin Person kunde vække.
En anden ligesaa hæderfuld Stilling var deres Benyttelse som konge-
