18de Decbr. 1345 om Gjæsthold paa Visitatsreiser, og om hvad der i Erstatning derfor tilkom Erkebiskopper, Biskopper og andre Prælater, som personlig visiterede i Tydskland, England, Danmark, Norge, Sverige og andre Lande. Godtgjørelsen fastsættes heri for Erkebiskopperne af Klostre og Konventer over 12 Personer til 260 gros de Tours, under 12 Personer til 220; for Biskopperne af den første Klasse Klostre 180, af den anden 150; for Abbeder ligesaa 100 og 80 o. s. v. Alt daglig[1]. Dette var en betydelig Skat, hvis slig Visitation oftere foregik, og Mangelen paa rede Penge har vel og nødt Visitator til, som ovenfor er viist, at tage Gjæstholdet in natura, idet Klostret i de lovbestemte Antal Dage frit beværtede Biskoppen med hele hans Følge[2]. Men naar Gjæstholdet var en saadan ubestridelig Ret, maa det ansees for Trods af Abbeden i Utstein, da han i 1333 lukkede sit Klosters Porte for Stavangers Biskop, som havde begivet sig derhen for at visitere Klostret i Anledning af flere Uordener. Abbedens Undskyldning for denne Færd, at han ei ansaa sig forpligtet eller berettiget til at tage sig af Biskoppen til sit Klosters Skade, var kun en tom Udflugt, hvori han ei heller sit Medhold ved sin Appel til Erkebiskoppen[3]. Til disse Afgifter til Bispestolen maa og den aarlige Ydelse til Domkapitlet i Bergen henregnes, hvortil Prædikebrødrenes Kloster i Bergen synes at have været forpligtet, ifølge et mellem Parterne i Biskop Audfinns Tid (1314–1330) indgaaet Forlig. Imidlertid ere Udtrykkene i Forliget høist tvivlsomme, saa intet Bestemt kan udledes deraf[4].
5. Anlæg og Vedligeholdelse af Filialklostre og Hospitier maa fremdeles henregnes til Klostrenes Udgifter, forsaavidt de begave sig af dermed. Det er kun et eneste af de større norske Klostre, som man med Vished veed stiftet fra et andet norsk Moderkloster, nemlig Tuterø fra Lyse; men man kjender for lidet til Omstændighederne ved selve Stiftelsen til at afgjøre, hvorvidt dette Anlæg har medført Udgifter for Lyse. Have nemlig Andre besørget Klostrets Opbygning og lagt Gods til Munkenes Underhold, kan Lyseklosters Opofrelse have været høist ubetydelig. Vigtigere baade for Folk og Land vare derimod de Pleieanstalter for Reisende, som udentvivl ogsaa de rigere Klostre anlagde langs med Landeveiene eller paa
- ↑ Suhm XII. 278. Grossi Turonenses eller gros de Tours var en i Middelalderen almindelig Mynt, hvoraf der oprindelig gik 64 paa en Mark Sølv.
- ↑ Jfr. Björgv. Kálfsk. 87–89. Størrelsen af Biskoppens Følge var lovbestemt.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 33. No. 4. 5.
- ↑ Barth. IV. 165–172, jfr. Dipl. Norv. II. No. 28.
