enhver Kirke i Stiftet. Klostrene alene undtagne, ifølge Kirkeloven ere pligtige Aar om andet at udrede en Kjendelse til Moderkirken, hvor Bispestolen er, kaldet cathedraticum, bestaaende i en Løb Smør af hver Prest, undtagen Vikarier, og Løb af hver Kirke[1]. Heraf synes det, at Biskop Arne erkjender, at endog Halsnø Kloster, der dog stod umiddelbart under Biskoppen og Kapitlet, har ifølge Kirkeloven været fri for cathedraticum, og naar der desuagtet berettes[2], at Abbeden af Halsnø i 1328 blev stevnet, fordi han i flere Aar havde undladt at betale denne Afgift, saa kan dette maaske forklares af Klostrets Patronatsret til Eids Kirke, for hvilken naturligviis Kjendelsen maatte betales. Det Samme var Tilfældet med Nonneseter i Oslo, og her seer man tydeligt, at det var som Patronesse for Akers Kirke, at Abbedissen maatte erlægge cathedraticum, der udgjorde aarlig 4 Huder[3]. Medens derfor denne Afgift ikke kan anføres som en Byrde paa Klostrene, eftersom disse derfor havde tilbørligt Vederlag i de sekulære Kirkers Indtægter, der tilhørte dem, saa var derimod Biskoppens Ret til Gjæstning baade almindeligere og en bestemt Byrde, der iøvrigt ogsaa sees at have staaet i Forbindelse med Patronatsretten. De to Døgn, hvori saaledes Biskoppen skulde ligge paa Aker, skulde han holdes af Nonnerne i Oslo[4]. Men Retten til Gjæsthold havde han og af Klostre, der ikke vides at have besiddet Kirker. I en Beretning om sin forestaaende Visitats i Elvesyssel 1457 opgiver Biskop Gunnar af Oslo Provsten hvorlænge og i hvad Orden han vil opholde sig paa hvert Sted, og deriblandt i Dragsmark Kloster 5 Nætter, saa at Klostret skulde holde ham saalænge, som gammel Sædvane var; laa han der længer, skulde han holde sig selv[5]. I Nidaros Stift vare Bakke, Helgeseter, Holms og Reins Klostre forpligtede til at yde Erkebiskoppen Natteleie, naar han visiterede[6]. Cistercienserne (i Tuterøen) og de to Tiggerordener vare altsaa fritagne, hvilket og stemmer med disses Rettigheder. Gjæstholdet har saaledes været en temmelig almindelig Byrde for Klostrene. Dette bestyrkes ved en Bulle fra Avignon af
Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/118
Utseende