Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
108
Andet Afsnit.

medførte, 1447 formildedes derhen, at de maatte udbetale denne Afgift til en Broder i Maynz, og senere til Ordenens Prior i Kølln[1]. Paa Reformationstiden omtales Cistereiensernes aarlige Bidrag til Citeaux, der indbetaltes til Ordenens Foresatte i Danmark[2]. Forøvrigt er i det Hele de nordiske Klostres Forhold til Udlandet med Hensyn til Pengebidrag dunkel og lidet oplyst. Saameget kan man dog med Bestemthed sige, at ikke ubetydelige Summer paa denne Maade stadig gik ud af Landene, deels direkte fremsendte, deels indsamlede ved Afladskræmmere og de Collektorer og Subcollektorer, der idelig forekomme i Rigernes Historie.

3. Udgifter til befalede Reiser eller til Ophold ved Udlandets Høiskoler, det saakaldte studium, vare for enkelte Ordener heller ikke ganske ubetydelige. Cistercienser- og Præmonstratenser-Abbederne vare forpligtede til paa visse Tider, oprindelig endog aarlig, at indfinde sig til Generalkapittel i Moderklostrene; Franciskanernes og Dominikanernes Foresatte maatte ideligt indfinde sig paa Provindsialkapitler, og tillige, som det synes efter Omgang, selv lade saadanne holdes i deres Kloster. Naar man tager Hensyn til den Pragt og det Følge, hvormed de rige Abbeder optraadte, maa de paa sine Reiser have sat betydelige Summer til[3]. Ethvert Dominikanerkloster var forpligtet til at underholde en eller to Brødre ved Ordenens studia i Udlandet, og man finder, foruden ved Provindsial-Skolen i Skeninge (ovenfor S. 51–52), norske Prædikebrødre ved de berømte Høiskoler i Bologna, Paris og Orleans. De fornødne Penge for de i Udlandet studerende Brødre maatte naturligviis udredes af Klostret[4]; for Kannikerne ved Domkapitlerne derimod

  1. Pont. Annal. II. 597 ff. Barth. VIII. 157–159. At Afgiften var 140 Gylden siges udtrykkelig paa mange Steder. Naar derfor en Optegnelse i Scr. Rer. Dan. VIII. 315 angiver langt høiere Summer, som vedkommende Priorater sendte til Rhodos, da maa dette have været en overordentlig Anstrengelse af samtlige Hospitaler een Gang for alle til Rhodos’s Understøttelse. Efter hiin (udaterede) Opgave betalte nemlig: Englands Priorat 42,050 Dukater, Aqvitaniens 16,175, Allemaniens 30,250, Tolosas 16,000, Castiliens 20,000, Portugals 8,000, Cataloniens 16,200, Allemania og Dacia 19,070 Dukater. Den faste aarlige Afgift kan dette umuligt være.
  2. Saml. til Norg. Hist. II. 75. Dipl. Norv. I. No. 1039. 1069. De udgjorde for Tuterøens Vedkommende aarlig 2 rhinske Gylden i Contributioner og 1 Gylden i Expenser.
  3. At de norske Abbeder virkelig reiste, vil Specialhistorien vise.
  4. I hvilken Grad Munkene i senere Tider forsømte denne Pligt, viser Rostocks