1434 udskrev Halvtiende af den hele christne Verden til Krigen mod Hussiterne, skulde ingen Geistlige eller Klosterfolk derfor være fritagne, men i Opregningen af Munkeordnerne, som derefter følger, ere dog Dominikanerne og Franciskanerne ikke nævnte, og disse have altsaa vel været frie, ifølge deres almindelige Privilegium, at de skulde nævnes med udtrykkelige Ord, hvis nogen iøvrigt almindelig Befaling skulde være bindende for dem[1]. – En anden Afgift maatte baade Kirker og Klostre svare til de pavelige Legater[2]. Denne Afgift, der indfaldt til ubestemte Tider, var iøvrigt særdeles drøi; men vi savne al Oplysning om dens Beløb for Klostrenes Vedkommende. Enkelte Ordener, hvoriblandt Cistercienserne og Præmonstratenserne, vare udtrykkelig fritagne for denne Afgift.
2. Afgifter til udenrigske Foresatte betaltes af de fleste Ordener, men ikke af alle. Benediktinerne, hvis Klostre hver for sig stode umiddelbart under Paven, kjendte Intet til en saadan Afgift; ligesaa synes Franciskanerne at have været befriede derfor. Men de øvrige Munkeordener maatte betale en aarlig Ordenskollekt, enten til Moderklostret eller til Ordenens General eller andre Foresatte. Clunyacenserne skulde aarlig indsende deres Bidrag til Cluny, Cistercienserne til Citeaux, Præmonstratenserne til Premontré[3]. Paa et Generalkapittel i Bologna 1302 paalagdes alle Dominikanerklostre en aarlig Afgift til Ordenens Prokurator i Rom, ligesom hvert Kloster inden Provindsen maatte yde sit Bidrag til de faste Fællesudgifter ved Provindsialmøder, Brødrenes Uddannelse i Udlandet m. v. Denne Udgift fastsattes for Dacien til 4 Mark Sølv aarlig af hvert Kloster[4]. Betydeligst var naturligviis Johannitternes Afgift til Stormesteren paa Rhodos, da denne Ordens Maal i Regelen ikke var at vedligeholde de rigest mulige Stiftelser i de forskjellige Lande, men at skaffe derfra det størst mulige aarlige Tilskud til den fra Cypern og siden fra Rhodos udgaaende Krig mod Tyrkerne. Herfra skrev sig det før nævnte Bud om Munkenes Indskrænkning til det høist nødvendige Antal. Johannitternes Afgift (ordinaria responsio) af Provindsen Dacien udgjorde 140 gode rhinske Gylden aarlig, som de paa egen Bekostning skulde bringe til Stormesteren, et Bud, der paa Grund af den store Bekostning, dette
- ↑ Conciliets Brev findes i Vadstena Brevbog fol. 271.
- ↑ 1257, Suhm X. 339. 1275, Dipl. Svecan. I. 492. II. 142. Münters Kirchengesch. II. 435. ff. Den norske Kirkes Bidrag til Kardinal Vilhelm 1247 angives til 500 Mark brændt. (Suhm X. 94 efter Mathæus Parisiensis).
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 29.
- ↑ Suhm XI. 411. Stephens Brottstycken. 2.
