kunde sundere noget Kloster[1], anvendte dertil nærmest en Deel af Bispestolens Kirkegods og Tiender, og virkede iøvrigt paa den private Godgjørenhed til sine Stiftelsers Bedste. Saaledes lagde Biskop Helge af Oslo, hvem vi dog derfor ikke tør tillægge Stiftelsen af Nonneseter i Oslo, Akers Kirke med alt Gods, Landskyld og Tiender til dette Kloster, og paa lignende Maade maa Olafsklostret i Tønsberg være kommen i Besiddelse af Bispestolens Indtægter af Nøtterø, Stokke og Skeidaug samt Rettigheden til Slagns Kirke[2]. Naar Rigets Høvdinger fulgte Kongernes Exempel ved at stifte Klostre, opofrede de i Almindelighed langt Mere. Det Gods, som udfordredes til Stiftelsen, toge de af deres Odelsgods, og anvendte desuden ofte betydelige Summer paa Kirkens og Klostrets Bygning. Saaledes Dag Eilifssøn med Hensyn til Gimsø, Sigurd Ullstreng med Nidarholm, Erling Skakke med Halsnø og Skule Jarl med Reins Kloster.
Stiftelsen af Tiggerklostrene var forbunden med færre Udgifter og Omstændigheder. Da disses Beboere skulde leve af Almisser, behøvede de for at danne et Konvent kun en liden Bolig[3] med Tomt til Have og Kirkegaard, som det synes at Biskopperne eller Domkapitlerne i Regelen have overladt Dominikanerne, og Kongerne eller Borgerne i vedkommende By Franciskanerne. Deres Kirker byggedes efterhaanden ved de indsamlede Almisser; undertiden overtoge Kongerne selv Bekostningen derved, som Haakon Haakonssøn med Minoritter-Kirken i Tønsberg; eller og gave de en betydelig Sum til dette Øiemed som Magnus Lagabøter med samme Ordens Kirke i Konghelle og Kloster i Bergen[4].
Det Exempel paa Gavmildhed, som Stifterne saaledes gave, blev ikke uden Følger, og privat Godgjørenhed var i det Hele Tidsalderens Særkjende. De fleste af disse Gaver skjenkedes Klostrene uden noget betinget Vederlag; men andre bevirkedes ved Dødsfrygten, Gavebrevene forfattedes paa Dødsleiet, og man betingede sig et Vederlag, der som oftest paaførte Klostrene en fast aarlig Udgift. Disse kunne derfor ikke henregnes til de
- ↑ Lyseklosters Stifter, Biskop Sigurd af Bergen, anvendte imidlertid sin Fædrenearv dertil. Script. Rer. Dan. IV. 408.
- ↑ Ovenfor S. 91. Dipl. Arn. Magn. 61. No. 17. Dipl. Svecan. IV. 184.
- ↑ Det synes som om de mindre Tiggerklostre have været byggede af Træ i det Mindste ved det første Anlæg. Om Prædikebrødrenes Kloster i Bergen siges det udtrykkelig.
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 333. Magnus’s Testamente i Script. Rer. Dan. VI. 251.
