Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/105

97

§ 2. Privilegier, Rettigheder og Lovgivning.

minerer, har forvirket hvad han har med at fare, Halvparten til Biskoppen og Halvparten til den Prest eller Provst, som hindrer ham. Men Lægmænd forbyde vi at hindre dem under den hellige Kirkes haardeste Straf“^[1].

§ 3. Klostrenes Indtægter og Udgifter.

At Klostrene i Norge som i andre Lande i Almindelighed vare rige Stiftelser, kan ikke forundre Nogen, der tager Hensyn til den Indflydelse, de ovenfor omtalte Friheder maatte have paa Indtægternes Forøgelse og Udgifternes Formindskelse. Lægger man hertil, at Klostrene for det Meste ved selve deres Stiftelse vare blevne forsynede med en til et passende Antal Beboere tilstrækkelig Indtægt, og at Gavmildheden om end i Aftagende vedligeholdt sig mod disse Indretninger, saa maatte der slet Bestyrelse, Ødselhed eller store Ulykker til, for at Klostrene kunde blive trængende. Vi ville paa de følgende Sider søge at give et Begreb baade om Klosterformuens Omfang og Art. Vi begynde med Indtægterne, og ville blandt disse først behandle de ældste, almindeligste og betydeligste, og derfra gaa over til de mindre sædvanlige eller betydelige.

1. Øverst i disse Henseender staa Gaverne af selve Klostrenes Stiftere, som naturligviis vare forskjellige efter Stifternes Stand og Formue, samt med Hensyn til den Orden, for hvem Klostret indrettedes. Konger, Biskopper og Høvdinger ere i det Foregaaende nævnte som Klostrenes sædvanlige Stiftere. De Første grundlagde gjerne Klostrene ved at udlægge en Deel af de omliggende Krongodser til Munkenes Underholdning. Saaledes siges det udtrykkeligt, at Kong Eystein I stiftede Munkeliv „af Kongedømmets Odel“^[2], og at Kong Haakon Haakonssøn, da han stiftede Dragsmark, gav dertil 50 Markebol Jordegods^[3]. Paa lignende Maade ere sandsynligviis Utstein og Værne overgaaede fra Kongsgaarde til Klostre. Biskopperne, der ikke i Almindelighed af eget Eiendomsgods

1. Barth. D. 835–838. Her er rigtignok dette Statut dateret 1438, men dette maa være en Afskriverfeil, da Erkebiskop Aslak Bolt netop i August 1435 holdt Concilium i Bergen, hvor ingen af Biskopperne mødte, men kun 5 Kanniker, som ogsaa omtales her i Brevet. Dette Statut stadfæstedes desuden paa Bispemødet i Oslo 20de Decbr. 1436. (N. D. Mag. I. 44.)
2. Munkelivs Brevbog 6–7. Thork. Dipl. II. 127., I Sagaerne meldes om Stiftelsen kun, at Kongen lagde dertil meget Gods. Fornm. Sög. VII. 100.
3. Haak. Haakonss. Saga c. 333.