og Lands Sorenskriveri for Øie, da jeg derfra har de udførligste Oplysninger[1].
Det nuværende Brugspants Øiemed er nu endmindre end i ældre Tid at skaffe Sikkerhed for Laanesummen. Brugsretten træder nu aldeles i Forgrunden undtagen ved de sjeldent forekommende ganske kortvarige Forhold. Og denne Brugsret er nu saa udstrakt, ikke blot i Raadighed, men især i Tid, at Retshandelen meget ofte, ja maaske oftest, i Virkeligheden skjuler en Eiendomsoverdragelse. Som allerede antydet, stiftes i den senere Tid Brugspantet hyppigst i den Hensigt at omgaa Budet om Skylddeling ved Parcellers Afhændelse og overhovedet den Uleilighed, der er forbundet med smaa særskilte Matrikulnumere. Og Retsforholdet kaldes derfor betegnende nok i vore oplandske Egne „Pantekjøb“, ligesom der foruden det gamle Ord “Pantemand“ forekommer „Panteeier“. Ved Siden heraf er der ogsaa andre Bihensigter dermed, som ere Panteretten ligesaa fremmede, saasom Undgaaelse af Stempletpapir ved Adkomstbrevet og af Odelspaatale. Ved Pantsættelse af særskilte Matrikulnumere blive disse sidste Hensyn, navnlig til Odelsretten, de overveiende. Især fremhæves dette fra Sætersdalen og Lyngdals Sorenskriverier. I de øvre Bygder af Sætersdalen har Frygten for de efter gammel Sædvane lave Odelstaxter – som her endog skulle gaa ned til en Trediepart af Salgsværdien – bevaret Brugspantet ved hele Gaarde. Det hedder, at Adskillige, og deriblandt Bygdernes rigeste Mand, endnu skulle sidde blot med Hjemmel af brugeligt Pant. Rimeligvis bliver da i Dokumentet anført – for Tilfælde af mulig Løsning – en Pantesum, som overstiger Gaardens Værdi; ialfald berettes dette fra det andet Sorenskriveri. I Lyngdal bruges stundum, naar man vil sikre sig, at Løsningsmanden efter Odelslovens § 24 skal udrede Pantesummen istedetfor Taxtsummen, den Fremgangsmaade, at den virkelige Kjøber faar en „Brugsobligation“ og altsaa i Formen optræder som Panthaver, medens der samtidig udstedes Skjøde til et af hans Børn,
hvori Kjøbesummen erklæres afgjort ved Overtagelse af hin Brugs-Pantheftelse.
- ↑ Ikke blot har jeg herfra Hr. Thoresens og endnu en anden forhenværende Fuldmægtigt Oplysninger; men jeg har ogsaa selv i sin Tid havt rig Leilighed til at undersøge vedkommende Archiv.
(Mandal). Jeg underskrevne, Tolli Berntsen Stokke, erkjender herved og for alle gjør vitterligt at have tillaans bekommet af Tørris Tronsen Høllen den Summa 50 Spd., hvilke femti Speciedaler bliver henstaaende uopsigelig fra begge Siderne i 50 – femti – Aar. Istedetfor Renters aarlige Erlæggelse erholder Kreditor til Brug og Raadighed i anmeldte Tidsrum det Jordstykke, som ligger paa østre Side af Stokkebakken, hvis Størrelse er udmærket med nedsatte Skillestene og som tilhører mit Jordebrug L.Nr. 694 Stokke i Spangereid Sogn, til Benyttelse for Kreditor i anmeldte Tidsrum, som han paa bedste Maade ved, vil og kan, og skal denne Eiendom forøvrigt være ham som Pant og Forsikring, indtil Summen vorder skadesløs tilbagebetalt. 1858.
