Udenfor disse hyppigste Tilfælde, hvori Brugspantet skjuler en Afhændelse,
har det ogsaa forskjellige andre Øiemed, der især fremtræde, hvor Løsningsfristen
ikke er sat meget fjern, og tildels ere af samme Art som ved det
ældre Brugspant. Først og fremst maa mærkes, at smaa Kapitaleiere ønske
at skaffe sig, f. Ex. for sin Levetid, en Brugsret i et mindre Jordstykke, uden
at være Husmænd eller Leilændinger, og da gribe til denne nedarvede Institution,
der byder dem en indbringende Anvendelse af deres Kapital (som et Slags Bygselsum),
det en fordelagtig Brugsret er lettere at faa kjøbt end en Eiendomsret.
I Skovbygderne har Brugspantet saaledes været en Form for Udhugstkontrakter,
der have været ligesaa ødelæggende for Skoven som indbringende for
Panthaveren[1]. Sammenhængende hermed er det, at en Mand vil skaffe sig
høiere og paa samme Tid sikrere Renter af Pengene, end han kan faa ved
Underpant, idet jo Frugterne, som han selv oppebærer uden at være afhængig
af Skyldneren, træde istedetfor Renter. Lyst til at omgaa Aagerloven paa
denne Maade fremhæves udtrykkelig fra flere, især vestlandske Sorenskriverier.
Fra Thoten hedder det, at Eiere af meget behæftede Gaarde gribe til dette
Middel, da de derved kunne faa Laan, som de ellers ikke vilde erholdt. I
Sætersdalen er det en almindelig Aftale i Føderaadsbreve („Follaugsbreve“,
som de her kaldes), at Føderaadsfolkene, saafremt de ikke ere tilfredse med Behandlingen,
skulle have Ret til som et Slags Pant at bruge en Del af
Gaarden, i Almindelighed en Fjerdedel af den gamle Skyld. Dette staar
paa Overgangen til det i 5–7–8 omhandlede tvungne Pant til Brugelighed.
I Mandals Sorenskriveri er denne Føderaadsfolkenes Ret til Overflod meget
almindelig forbeholdt i Tilfælde af virkelig Misligholdelse.
Gjenstanden for Brugspantet er nu, som det allerede vil forstaaes af det før Fremstillede, hovedsagelig fast Gods[2], som ikke er særskilt skyldsat. Exempler paa, at særskilt skyldsat Jord bortpantes paa denne Maade, fore- komme vistnok endnu i adskillige Egne, men almindelig som rene Undtagelser. Kun i Sætersdalens øvre Del og enkelte andre kristianssandske Egne, forekommer det noget hyppigere, ja her findes endog hele store Gaarde pantsatte til Brugelighed. Forøvrigt er det alskens mindre Jordlodder: Husmandspladse, Engestykker, og i enkelte Egne især Skovteige, Sætre, Udslaatter og
Beitestrækninger, stundum ogsaa Fiskeri- og andre Vandrettigheder. Jordstyk-
- ↑ Det kan endnu stundum hænde, at en saadan Brugsret paa kortere Tid stiftes i en hel Gaard; saaledes er for ikke længe siden i Mandals Sorenskriveri en Myndlings Gaard bortpantet indtil Myndighedsalderen.
- ↑ Under en Høiesteretsprocedure (Retst. 1872 S. 245) sees det nylig forsøgt at opfatte en korresponderende Rheders Forhold til et Skib, paa Grund af de særegne Omstændigheder ved det enkelte Tilfælde, som kontraktmæssigt Pant til Brugelighed, men som det synes uden Føie.
