rigt kun Pladse, Engeslaatter og andre mindre Gaarddele pantsatte til Brugelighed, indtil ogsaa dette 1780–90 omtrent ganske ophører. Dette har rimeligvis været en meget almindelig Udviklingsgang; Oplysninger fra Sands og Lyngdals Sorenskriverier pege ialfald i samme Retning.
Mod Slutningen af forrige Aarhundrede har derfor Brugspantet vistnok allerede i det Store taget været tilbagetrængt til sin nuværende Plads. Hele Gaarde have allerede da rimeligvis kun været pantsatte paa denne Maade rent undtagelsesvis og kun i de mest gammeldagse Bygder, som Sætersdalen og Thelemarken[1]). En Del gamle Pantebreve kunne ogsaa andetsteds længe have staaet igjen i Pantebøgerne, men paa de fleste Steder ere de vel udgaaede ogsaa af disse ved den store Udrensning af gamle Dokumenter, som foregik 1780–90, i Forbindelse med Kvartprocent-Skattens Indførelse og den rimeligvis deraf flydende Indretning af ordentligt Panteregister[2]. Denne Anvendelse af Brugspantet, væsentlig kun ved Parceller, har dannet Overgangen til det fuldstændige Ophør. Denne Overgang blev som nævnt mangesteds gjort allerede inden forrige Aarhundredes Slutning. Men i en ikke ringe Del af Landet gaar denne Overgang for sig den Dag i Dag, idet Brugspantet vistnok ogsaa her maa ansees som en forsvindende, men dog endnu ganske praktisk Retshandel. Til Fremstillingen af disse den gamle Institutions Levninger gaar jeg da nu over.
Hvad for det første Brugspantets nuværende Udbredelse angaar, saa findes det endnu i den antydede Skikkelse i en stor Gruppe af Sorenskriverier, der strækker sig i det Indre af det Søndenfjeldske fra Mjøsens nordvestre Bred og Filefjeld indtil Sireaaen, kun med en liden Afbrydelse i Thelemarken. Det findes nemlig i følgende Sorenskriverier: Valders, (især i Aurdal), Hadeland og Land, (især i Land og Gran), Thoten, Ringerike (især i Skovbygderne Aadalen og Sognedalen), Hallingdal, Numedal og Sandsvær (især Nore), i Tinn af Thelemarkens østenfjeldske Sorenskriveri, medens det i de vestligere Dele af Øvre Thelemarken er ukjendt; det er herved, den før omtalte Afbrydelse fremkommen. Derefter optræder det igjen i Sætersdalen (især Valle), og fortsættes derpaa i de tilstødende Mandals (især Spangereid), Lyngdals og endelig Flekkefjords (Kvinnesdal og Siredal) Sorenskriverier. Inden disse Sorenskriverier er Udbredelsen igjen noget forskjellig, idet det som antydet fortrinsvis findes i deres mere afsides eller af andre Grunde mere gammeldagse Egne. I alle disse Sorenskriverier er Brugspantet en endnu levende Institution, forsaavidt som det endnu i vor Tid stiftes. I andre
Sorenskriverier, som hvert støde til et af de nævnte, stiftes det ikke længere fra
