nyt af, men der findes endnu i Kraft enkelte Pantebreve som Vidnesbyrd om, at Institutionen ogsaa der for ikke lang Tid siden har været kjendt. Paa denne Maade forgrene Brugspantets Levninger sig fra Thoten, baade i Nord til Søndre Gudbrandsdalen, hvor der i Gausdal endnu findes et Par Parceller bortsatte til brugeligt Pant for lang Tid siden, og over til Mjøsens Østside, hvor der i Nordre Hedemarken endnu er i Kraft to Brugs-Pantebreve, det ældste thinglyst 1800 og det yngste 1849. Og paa en anden Kant stikker Brugspantet fra Ringerike endnu ned i Eker og Modum, hvor der saa sent som i 1842 findes thinglyst et Par slige Pantebreve, hvoraf dog kun det ene endnu er i Kraft.
I andre Sorenskriverier har rimeligvis en Del „Brugs-Obligationer“, som de ofte kaldes, staaet i Pantebøgerne indtil den store Udfeining i 1848. Jeg anser det ogsaa for muligt, at der endnu kan findes Spor af Brugspantet i enkelte andre søndenfjeldske Sorenskriverier end de her opregnede. Derimod er der vel overveiende Sandsynlighed for, at det slet ikke findes i det Nordenfjeldske i dettes gamle Betydning: Norge nordenfor Sireaaen. Ellers maatte det vel været nævnt i en eneste af vedkommende Sorenskriveres Svar paa Finantsdepartementets Cirkulære af Novbr. 1870. I det Vestenfjeldske tror jeg at have Vished for, at det ikke forekommer[1].
Hvorfor netop Brugspantet har kunnet holde sig i hin Række søndenfjeldske Sorenskriverier, er ikke ganske let at besvare. Tildels finder det sin naturlige Forklaring deri, at en stor Del af dem indeslutte nogle af Landets mest gammeldagse Egne, hvilket navnlig gjælder om de kristianssandske, samt Numedal og Hallingdal. Men Brugspantet er ogsaa bevaret i andre Egne, som høre blandt Landets mere fremskredne, om de end have mere af det Gamle, end man kunde være tilbøielig til at tro, f. Ex. Hadeland, Land og Thoten. Dette maa vel tildels forklares deraf, at man paa en Tid, da Brugspantet endnu var kjendt om end allerede sjeldent og kun ved smaa Jordlodder, etsteds har opdaget, at det, naar det gjordes meget langvarigt, f. Ex. paa 100 Aar, kunde bruges til at omgaa Frdng. af 1764 om Skylddeling ved Salg af Parceller, og at denne Opdagelse efterhaanden er bleven kjendt i Nabobygderne og der har opfrisket den gamle Institution, som allerede var i sin Forsvinden. Jeg har nogen Mistanke om, at Hadeland og især Grans Præstegjæld har været Arnestedet for denne nyere Anvendelse af Brugspantet. Gran er, saavidt jeg ved, det Sted, hvor man først ser det særdeles langvarige Brugspant, og derfra er dette netop paa samme Tid, som man blev strængere i at overholde Skyddelingsbudet, nemlig efter 1840, udbredt, i Nord til Land og i Syd til Jevnaker, paa hvilket sidste Sted Institutionen allerede var næsten
uddød. Og paa andre Kanter kan denne Anvendelse af Brugspantet være
- ↑ Efter Oplysninger af vedkommende Storthingsmænd.
