Panthaveren blive saameget føleligere, da Rentefoden allerede ved Frdng. 19 Febr. 1695 nedsattes fra 6[1] til 5 pCt., – ikke at tale om, da den siden i 1767 nedsattes til 4. Hertil kom da Thinglysningsinstitutionens stedse større Udvikling, hvorved kan mærkes Pantebøgernes først efterhaanden iværksatte Indsørelse, hvilket jo gav Underpantet en større Tryghed, – den stigende Indflydelse af de med danske Retsforhold fortrolige Retsbetjente, – den nye Lovbogs Overseen af den gamle nationale Panteform, – og endelig maaske ogsaa større Udlaan af offentlige Midler, medens paa den anden Side Statens Udlaan mod Pant i sit Gods ganske ophørte.
Efter 1700 er derfor vistnok overalt Brugspantet hurtigt aftaget. Det da (indtil 1787) forenede Hadelands, Lands og Valders Sorenskriveri, som er det eneste, hvorfra jeg har nøiagtige statistiske Opgaver for en længere Tid, talte fra 1704–1721 af thinglyste Breve: 130 Brugspant mod 250 Underpant. Og rimeligvis har her endnu ved Lovbogens Udgivelse Forholdet været det omvendte. Senere i Aarhundredet aftog Brugspantet endnu raskere. Vistnok nævner Skatteanordn. 13 Decbr. 1746 Kap. II. in. „Pantemænd“ som en egen Klasse Gaardbrugere jfr. Kap. VI. 4de Post § 2[2]. Og rimeligvis have de da endnu været ikke saa sjeldne i afsides Bygden. Men i de fleste mere fremskredne Egne har Brugspantet sandsynligvis allerede inden Aarhundredets Midte enten været noget nær fordrevet af Underpant eller ialfald tilbagetrængt til den meget beskedne Anvendelse, hvori det endnu erkjendt, nemlig ved smaa Gaarddele. I Hedemarkens dengang endnu samlede Sorenskriveri blev der i Aarene 1735 og 1740 henholdsvis thinglyst 67 og 79 Obligationer med Underpant, men i intet af Aarene over 5 med Brugspant. Paa Romerike synes det ganske forsvundet inden 1750.
Især oplysende er Forholdet i Eker, Modum og Sigdals Sorenskriveri, som er det Sorenskriveri, hvorfra jeg har faaet de bedste Oplysninger om Udviklingen i forrige Aarhundrede efter 1730. I Sorenskriveriets store aabne Bygder, Eker og Modum, var allerede i dette Aar Brugspantet meget sjeldent, og det findes senere kun anvendt af ganske særegne Grunde f. Ex. ved Bortpantning af en umyndig, gjældbunden Arvings Gaard indtil hans Myndighed[3]. I den mere afsides Skovbygd Sigdal med Krydsherred, hvor forresten Underpantet allerede fra Begyndelsen af dette Tidsrum var det hyppigere, var derimod Brugspantet ogsaa ved hele Gaarde ikke sjeldent. Allerede 1732–33 finder man det anvendt ved Pladse, og efterhaanden bliver dette den almindeligere Brug deraf,
saaat man efter 1750 kun rent undtagelsesvis ser en hel Gaard, men forøv-
