nærværende Kreditor ikke var fyldestgjort[1]. Og saalænge Efterpant var lidet kjendt, blev Auktionen væsentlig kun en Sag mellem Panthaver og Pantsætter, hvorfor Panteklausulen saameget lettere kunde blive anerkjendt.
Kristian den Femtes N. L. 5–7 er ganske enslydende med samme Kapitel i Danske Lov, og det indeholder derfor kun Regler om Underpant. Vistnok er Brugspant leilighedsvis nævnt paa et Sted, nemlig i 5–7–8, der ellers kun taler om at „tage til Brugelighed“ som et Led af Panteprocessen, men hvor der dog er indløbet de Ord: „omendskjønt Pantet siden til en anden til brugeligt Pant er opdraget“, hvilke kun passe paa kontraktsmæssigt Brugspant. Og ligeledes forekommer Ordet „Pant“ i enkelte andre Forbindelser, hvor det bedst forstaaes om Brugspant[3]. Men da Brugspantet var ganske fortrængt fra Danmark før Lovbogen, kan dette fra Lovgiverens Standpunkt vel kun forklares som en uagtsom Overførelse af ældre Lovtexter[4]. Begge Lovbøger ere altsaa nærmest affattede under Forudsætningen om, at Underpant var den eneste Panteform ved fast Gods. Men ligesom Kristian den Femtes Lovbog ofte giver et vrangt Billede af Retstilstanden, forsaavidt som den samtidige Sædvaneret har været langt mere fremskreden end Loven selv, saaledes
giver den her et aldeles urigtigt Indtryk af den norske Panteret; denne laa
- ↑ Dog har vistnok Efterpant været kjendt allerede før Lovbogen, hvor det jo som bekjendt er omhandlet i 5. 7. 14. Saaledes tror jeg at have fundet Exempel derpaa fra Strinden af 1673, ligesom der er et Pantebrev af 1687, hvorved en Gaard i Hallingdal pantsættes med Prioritet efter et Brugspant.
- ↑ De her meddelte Oplysninger ere kun tildels grundede i egne Undersøgelser. For den største Del ere de hentede fra Meddelelser, som med megen Velvillie ere mig sendte fra vedkommende Sorenskrivere eller edsvorne Fuldmægtige ifølge en af mig i Retst. d. A. Nr. 7 udstedt Opfordring. Blandt de mange oplysende Bidrag, jeg har modtaget til min Afhandling, er det min Pligt at fremhæve de righoldige Oplysninger, jeg allerede for et Par Aar siden modtog af Hr. Kand. jur. nuværende Kopist i Justitsdepartementet, S. Thoresen, hvilke han efter Foranledning fra mig havde samlet som edsvoren Fuldmægtig i Hadelands og Lands Sorenskriveri; mange af de følgende Bemærkninger har han Andel i. Endelig bør jeg nævne, at jeg har havt nogen Nytte af de til Finantsdepartementet fra Sorenskriverne indsendte Erklæringer i Anledning af dets Cirkulære af 30 Novbr. 1870 (angaaende Omgaaelser af Skylddelingsreglerne m. V.), hvilke velvilligen have været mig udlaante til Brug.
- ↑ 5–2–68: „Den samme Maade, som nu om Odelsskifte sagt er, skal ogsaa holdes, naar Kjøbe- og Pante-Gods skal skiftes mellem Arvinger eller Sameiere“. 5–5–3 (jfr. Kold. Rec. art. 50): „medmindre det bevises at han havde det enten til Pant eller i Forlening eller i Forsvar“. 5–13–39: –„Pant- og Indførsels-Gods“.
- ↑ Dog undtagen 5–2–68 som ikke findes i D. L.
