idet Salget ikke kan foregaa ganske „uden Lovmaal og Dom“. Men vi behøve ikke at gaa langt ind i 18de Aarhundrede, før vi finde Klausulen omtrent af samme Indhold som i Nutiden. Man har saaledes et Pantebrev til det samme Kvæsthus, dateret Kristiania 15 Novbr. 1713, hvorved forskjellige Eiendomme paa Ringerike, i Land og Valders stilles det til Underpant og hvori gjenfindes følgende os velkjendte Udtryk: „eller og om Renten ikke aarlig til rette Tid og Termin rigtig erlagt og betalt vorder, da skal Kapitalen med alle sine efterstaaende Renter, Omkostninger og Skadegjeld[1], udi en samlet Summa, som før er meldt, rigtig og ufeilbarlig erlægges og betales, eller og de Herrer Direktører paa Krigshospitalets eller Kvæsthusets Vegne Magt have uden nogen foregaaende Advarsel, Stevning, Dom eller Rettergang ved offentlig Auktion at lade Pantet gjøre i Penge og deraf at søge sin Betaling til den sidste Skilling“. Og vi finde allerede samtidig, at denne Klausul har været nogenlunde efterlignet i rent private Forskrivelser i flere Egne af Landet[2]. Det kan derfor sikkert antages, at den har været velkjendt paa mange Steder, længe førend den blev stadfæstet af Lovgivningen imod 18de Aarhundredes Slutning.
Der maa forøvrigt her mindes om, hvad der allerede blev oplyst i Afsnittet om den danske Panteret, at det varede længe, førend Auktionen blev en virkelig judiciel Handling med den nuværende Tvangsauktions Væsen. I Sammenhæng hermed staar det, at det vistnok længe var sjeldent at pantsætte med forskjellig Prioritet. Ialfald var det endnu et langt Stykke udi 18de Aarhundrede sædvanligt at indtage i Pantebrevet Forsikringer om, at
Gaarden hverken forhen var pantsat eller herefter skulde blive pantsat, saalænge
- ↑ Mon dette er forskjelligt fra „Omkostninger“ jfr. 5. 7. 2.?
- ↑ Pantebrev af 1709, hvorved Gaarden Smedshammer i Gran (Hadeland) med 2 Kjør pantsættes til Brede Olsen, saaledes at Kreditor, om han ei faar sine Penge i rette Tid, skal „have Magt og Ret til at lade bemeldte Gaard Smedshammer med samt Kreature ved offentlig Auktion afhænde og gjøre i Penge til Høistbydende til sin skadesløse Betaling“. Pantebrev af 1716 fra Hof i Jarlsberg, udstedt af en Bonde til en Overinspektør Mandal: „– – gives Kreditor herved fuldkommen Magt og Frihed uden nogen foregaaende Rettens Søgning eller Lovmaal ved offentlig Auktion deraf for Kapitalen at indhente fuldkommen skadesløs Betaling“. Pantebrev af 1727 fra Jevnaker paa Hadeland, hvorved pantsættes Gaarden Lunner „samt alle andre mine eiende Midler, som jeg nu eier eller eiende vorder“; hvis ikke Betaling sker til rette Tid, „staar det Kreditor frit for ved Auktion at forhandle indbemeldte Midler, indtil han for Kapital, Renter samt Omkostninger skadesløs betalt bliver“. Her altsaa paa en Maade anvendt ved Løsøre; dog er det ikke egentlig „uden Lovmaal og Dom“. Det er skrevet paa Hakedalens Steenværk. Et Brev fra Fron i Gudbrandsdalen 1732 berettiger „til at gjøre Pantet i Penge ved Auktion“.