Retsforfatning. Recessens Regler om Thinglysning gjorde denne ved de vigtigste Retshandler almindelig i Norge allerede for Lovbogen. Dens Anerkjendelse af Underpantet ligesom dettes store Udbredelse i den danske Praxis gjorde Underpantet kjendt rundt om i Landet, saameget mere efterat Frd. 21 Juli 1657 havde paabudt stemplet Papir ved Pantebreve og derved gjort det langt nødvendigere end før at lade Brevene forfatte af Sorenskriverne, som vel i Regelen vare mere fortrolige med de danske end de norske Retsforholde. I de følgende Aartier finder man derfor Exempler paa Underpant i meget forskjellige Egne[1]. Og man tør vistnok antage, at omend Underpant hos os endnu ikke den Dag i Dag har faaet det Eneherredømme ved fast Gods, som det i 17 Aarhundrede vandt i Danmark, hørte det dog allerede før Lovbogen til Landets almindelige Ret.
Ved Kristian V. N. L. blev da den danske Panteret gjort fuldstændig gjældende for Norge, idet der ingensomhelst Forskjel er mellem begge Lovbøgers 5–7. Naar man blot henser til Retsreglerne, falder det norske og danske Underpants Historie fra Lovbogen og til den senere Lovgivnig for en stor Del sammen. Men da den uskrevne Ret her havde saa stor Indflydelse og denne ingenlunde dannede sig ganske ensartet i begge Lande, maa jeg her give nogle særskilte historiske Oplysninger om de vigtigste Sider af det norske Underpant i dets senere Udvikling.
Hvad Underpantets Gjenstand angaar, saa have vi allerede i 16de Aarhundrede seet Exempel paa Underpant i Skib, og en i en Herredagsdom af 1661 indtagen Lagthingsdom forudsætter det som givet, at saadant Underpant var gyldigt. Vi have dernæst allerede meget tidligt seet en langt større Frihed end nu ved Medtagelsen af Appertinentser under fast Gods, navnlig ved Bondegjælden paa Stuerne i Bergen[2]. Men hvad der især er af Interesse, er, at man ogsaa hos os allerede før og samtidig med Lovbogen finder brugt i stor Udstrækning Underpant i Løsøre. Dette gjælder ikke blot om enkelte Løsøregjenstande
og navnlig Samlinger af saadanne f. Ex. Tømmer og Bord[3], om ulegem-
- ↑ Jeg har saaledes truffet Underpant for Lovbogen i Nordre Gudbrandsdalen (1662), Næs paa Romerike (1686), forskjellige af Jarlsbergs Præstegjeld (1685–1686), Hallingdal (Januar 1687), Aker og Asker, Nordhordland (1685–86), Strinden (1676). Disse som de andre samtidige Oplysninger ere fordetmeste hentede fra Thingprotokoller og Pantebøger i Rigsarchivet.
- ↑ Et Pantebrev fra Nordhordland, som omhandles i en Indførsel af 1685, pantsatte Gaarden Ask med Inventarium og Befatning.
- ↑ En i Throndhjem 1674 oprettet thinglyst „Forpagtningskontrakt“ om nogle Sagbrug giver „Forsikring“ i Bord. 1686 i Kristiania: Pantsættelse af Sagtømmer, hvorsomhelst det findes ved Skyldnerens Sagbrug.
