viklede Indtegningsvæsenet i Bergen og dermed indførte et virkeligt Underpant Netop Kontorets Synken gav Anledning hertil Stuerne paa Bryggen vare i sin Tid tildels gjennem brugeligt Pant komne i de tydske Kjøbmænds Eie[1]. Forholdet begyndte nu at blive det omvendte, at de Tydske paa Bryggen stundum maatte laane af Bergens egne Borgere og herfor satte sine Stuer til Pant, hvilket da utvivlsomt var Underpant. Da dette bragte enkelte Stuer over i Bergensernes Eie og Pantsættelsen desuden ofte skete egenmægtigen af Faktorerne i Bergen uden Samtykke af de gjerne i Tydskland boende Principaler, søgte Hansen, som ikke længere ganske kunde forhindre dette, dog at lægge Vanskeligheder i Veien. Det var saaledes uden Tvivl i denne Hensigt, at der i Aaret 1572, som det hedder i en senere Vidisse[2], „til Lübeck udi deres Kontorischen Recessen der sammesteds en Statutum er begreben og forfattet, udi saa Maade, at Ingen skulde pantsætte nogen Selskabs Huse eller Boder undtagen offentlig for Retten og for Raadet udi Tydskland og udi Kontoret herudi Bergen for de belagte Kjøbmænd, ellers skulde ingen Forpantning gjælde“. Dette ensidige Bud kunde imidlertid ikke være nok, og i samme Øiemed, som det udtrykkelig siges af Sartorius, blev derfor kort efter, ialfald ikke senere end 1581, sluttet en Overenskomst mellem Kontoret og Lehnsherren, ifølge hvilken der blev gjort den Ordning, at ingen Pantsættelse af Tydske til Nordmænd eller af Nordmænd til Tydskere skulde være gyldig, medmindre den skete for Kontoret eller Byretten[3].
Den politiske Hensigt med denne Form blev ikke opnaaet, idet stadig flere Stuer ved Pant og Salg kom i Nordmænds Eie. Men ganske vist er herved den lybske Indtegningsregel bleven saameget mere befæstet og hermed ogsaa den nye fremmede Panteform. Vi se nemlig i disse sidste Aartier af det 16de Aarhundrede hyppige Exempler paa et virkeligt Underpant i Bergen og Reglerne derom allerede temmelig udviklede, rimeligvis efter lybsk Mønster. Baade
Kjøbebreve og Pantebreve bleve nu indgaaede eller forkyndte paa Raadhuset[4]
- ↑ Handelmann, die letzten Zeiten Hansiseher Uebermacht im Skandinavischen Norden 1853 S. 12. Jfr. Forbudet i Fredrik I’s Haandfæstning mod, at de Tydske skulde erhverve ved flere Gaarde ved Pant eller Kjøb.
- ↑ Indtagen i HD. af 17 Juli 1599 i Brandts Afskrifter.
- ↑ Sartorius, Geschichte des Hanseatischen Bundes III. 152–53. Han citerer som Kilde Protokollerne for Hansedagen 1581. Desværre er, saavidt vides, disse og mange andre for vor Retshistorie vigtige Aktstykker endnu utrykte i Hanseatiske Arkiver.
- ↑ Norske Saml. I. 259, Uddrag af Thingbogen: „Anno 93 den 23 Dag Septembris er kommen Johan Helt, Borger hersammesteds paa den ene og Elias Lokouw af Rostock paa den anden Part og lod oplæse et Kjøbebrev af Dato 93 5 Septembris lydende om den sjette Part i Brødregaarden paa Bryggen, som Johan Holthus solt haver fornævnte Elias Lokouw for 200 Rdlr., som fornævnte Kjøbe-
