søge Kilden i denne. Vi have imidlertid endnu sikrere Beviser for dens Indflydelse paa dette Punkt.
Det første Spor af Thinglysnings- og Protokollationssystemet i Bergen som i hele Norge finde vi allerede i 1554. I dette Aar blev det i Bergen, ifølge nogle i Nikolaysens Norske Magazin I. 583 trykte gamle Optegnelser „forbuden af C. V.[1] at Ingen maa forpante sine Gaarde eller Hus til Nogen, uden det aabenbarligen forkyndes paa Raadstuen, hvem det gjør i Løndom, have forbrudt Husene under Kongen“. Jeg formoder, at dette er en unøiagtig Gjengivelse af vedkommende gamle Forfatter, og at Lovbudet i Virkeligheden har indeholdt, at Pantsættelsen skulde indtegnes i Stadsbogen. Dette slutter jeg ikke blot af de fremmede Love, som rimeligvis ere Regelens Kilde, men ogsaa af en Bergens Lagthingsdom af 1594[2] der, naar den henviser til Byens Vedtægt som Hjemmel for den Sætning, at Pant skulde „indtegnes i Thingbogen“, rimeligvis har sigtet til dette Bud af 1554. Thi „Vedtægt“ var i hin Tids Retssprog saadanne lokale Lovbud, der med Hjemmel af en Autonomi gaves af Lehnsherre, Borgermester, Raad og Lagrettesmænd[3] og en saadan Vedtægt kan godt hint Bud have været. Vistnok er der, som vi strax skulle se, ogsaa et senere Bud om denne Indtegning i Bergen, men da Dommen af 1594 paaraaber „gammel Sædvane“ ved Siden af Vedtægten, har der rimeligvis været en ældre Vedtægt af lignende Indhold, som har begrundet den „gamle Sædvane“, og isaafald kan der neppe tænkes paa nogen anden end hin af 1554[4]. Jeg har ialfald ikke blandt de mange i Nikolaysens Norske Magazin, 2det Bind, meddelte Vedtægter fundet nogen anden, hvortil der kunde været sigtet i hin Dom. At Bergen saa tidlig som 1554 har havt en Stadsbog, hvorpaa Budet om Indtegning kunde anvendes, er sikkert efter den i Norske Mag. I. 70 (Noten) givne Oplysning.
Om nu denne første norske Regel for Indtegning af Pant har havt sit Forbillede i den danske Reces af 1553 eller direkte i den lybske Net, er vistnok tvivlsomt. Det sidste er efter det før Forklarede ikke usandsynligt, og rimeligvis er det de Kontorskes Sædvane at indtegne sine Pantsættelser i Kontorets Bog – hvilket vistnok allerede da har fundet Sted – som har bidraget mest til, at Indtegningsreglen ikke i Bergen som i de danske Kjøbstæder længe blev staaende
paa Papiret. I hvert Fald er det sikkert, at den lybske Ret snart ud-
- ↑ Herved menes Lehnsherrens Navn, Kristoffer Walkendorff eller Kriftoffer Huitfeldt.
- ↑ Meddelt af Nikolaysen sammen med andre Uddrag af Bergens og Norges ældste levnede Thingprotokol i Norske Saml. I. 280.
- ↑ Aschehoug, Statsforfatningens Historie S. 465.
- ↑ At Dommen af 1594 siger, Vedtægten gjælder Underpant, der saa tidlig som 1554 neppe har været kjendt i Norge, kan ikke være afgjørende herimod, da Ordets Betydning, som for vist, var saa vaklende.
