frakjendte Panthaveren i dette Tilfælde Ret ligeoverfor Arvingerne[1]. Og nogen Fasthed fik hin Fordring om Besiddelse overhovedet ikke paa Grund af Thinglysningsinstitutionens Indførelse
Det er dog ingenlunde væsentlig gjennem denne Overgangsform, Underpantet først er blevet kjendt i Norge. Samtidig eller maaske endog før se vi nemlig et virkeligt, allerede stærkt udviklet Underpant trænge ind Haand i Haand med Protokollationssystemet og under stærk fremmed Indflydelse. Vi maa her vende os til Norges største Handelsstad, Bergen. Denne By var dengang netop en fortrinlig Planteskole for fremmede og især lybske Retsinstitutioner. Det hanseatiske Kontor i Bergen stod efter Midten af det 16de Aarhundrede vistnok ikke længer paa sin Magts Høide. Men endnu i den sidste Del af Aarhundredet havde Kontoret en udstrakt Jurisdiktion i indbyrdes Sager[2], der var fremdeles en levende Forbindelse mellem den tydske Brygge og Moderstaden, og, om man maaske ikke længer som vi det 15de Aarhundrede indankede Raadets Domme for den lybske Oberhof[3], fulgte dog de tydske Kjøbmænd i indbyrdes Forhold i Almindelighed fremdeles Lübecks Ret, og under de mangeartede Retsforhold, hvori, som de senere anførte Retssager noksom ville vise, Tydskere og Nordmænd kom til hinanden i Bergen, søgte hine endog stundum at bringe lybsk Ret i Udøvelse for norske Domstole, ligesom een ved disse sees paaraabt af Nordmænd mod Tydskere[4]. Naar vi derfor i Slutningen af 16de Aarhundrede se forskjellige fremmedartede Retsinstituter opkomne i Bergen, og deriblandt Underpant og Protokollationssystemet i
samme Skikkelse, som vi kjende dem fra den lybske Ret, ligger det nær at
- ↑ HD. 27 Jul 1622 (Nr. 10). Hans Theistes Arvinger dømmes til at betale Daniel Bildt 211 Daler med Renter til Mikaeli „eller ogsaa D. B. vige til samme Gaard Lunde – – – at følge, indtil Pengene med deres Interesse bliver kontenterede af de nævnte Pantegaarde“ – Alt overensstemmende med et af Faderen udstedt Pantebrev af 1616.
- ↑ Dom i Norske Samlinger I. 257 af 1593, hvor en Sag, som angaaende to Kjøbmænd paa Bryggen indbyrdes om deres Handel, henvises til Kontorets Ret.
- ↑ Se tvende af dennes Domme, tilsendte Oldermændene i Bergen 1476 og 1477, i Michelsens der ehemalige Oberhof zu Lübeck S. 167–69.
- ↑ I HD. 17 Juli 1599 fremlægger en Nordmand en Kontor-Dom afsagt efter en lybsk Reces af 1549 om Fortrin for Kreditorer, der have gjort Forstrækning til „Selskab*.
oppebaaret Leien deraf, men siden var Gaarden kommen ganske fra ham. I en Sag, anlagt af denne Panthaver mod en yngre Panthaver, som havde faaet den i Besiddelse, frifandtes denne bl. A., fordi der ei var ført Bevis for, at Gaarden havde „fulgt“ den første Panthaver. Jfr. ogsaa HD. af 27 Juli 1622 Nr. 9. (Det bemærkes, at medens de ældre Herredage-Domme ere citerede efter Prof. Brandts Afskrifter, ere de af 1622 og 1665 citerede efter Protokoller i Rigsarkivet, de eneste man her har).
