nogensinde opstod en virkelig personlig Gjeldsforpligtelse og at, naar Løsningsfrist ikke var sat, Panthaveren intet Middel havde til at fremtvinge Løsning[1].
Underpantets Opkomst i Norge kan føres tilbage til den sidste Del af 16 Aarhundrede.
Ogsaa her var dets væsentlige Hindring, det kanoniske Renteforbud, bortfaldt ved Reformationen og i Stedet anvendte man den danske koldingske Reces’s Regel om 5 pCt.[2]. Herved lettedes Indførelsen af den Overgangsform, vi allerede kjende fra Danmark, – at lade Eieren i Besiddelse af Pantet, saalænge han betaler Renterne. Vi finde adskillige Exempler paa denne Panteform i Herredags-Domme omkring 1600[3], hvor den gjerne gaar under Navn af Underpant. Men ligesom i Danmark findes dette Ord i 17de ja endog i 18de Aarhundrede meget ofte anvendt paa utvivlsomt Brugspant, saaat man maa være forsigtig med at drage Slutninger alene af Navnet[4]. Efter de gamle norske Retsgrundsætninger skulde Panthaveren ligefuldt have tinglig Ret uden Besiddelsen. Men ligesom Pantebrevenes hele Indhold taler for, at denne Overgangssorm – som først især brugtes mellem Adelen – skyldes dansk Indflydelse, er der Tegn til, at man samtidig har begyndt at optage den danske Fordring om Besiddelsens Nødvendighed for
den tinglige Ret[5]. Saavidt gik den dog i hvert Fald ikke hos os, at man
- ↑ Nogen tilstrækkelig Oplysning fra Retsbrugen i det 17de Aarhundrede kan jeg ikke give. Flere Herredags-Domme, saasom af 6 August 1607 tildømme i Sager, anlagte mod Panthaveren, denne kun at beholde Pantet, indtil det lovligen løses. Paa den anden Side har man vistnok en H.D.D. 7 Aug. 1607, som dømmer Laantagerens Søn til at betale Resten at Pantesummen efter et Brev af 1563; men det maa mærkes, at han var ulovlig kommen i Besiddelse af Gaarden. Heller ikke kan man søge noget Bevis for en personlig Forpligtelse i Domme, der dømme Laantageren eller Arvinger, der midlertidig ere ladte i Besiddelse af Pantet, til at betale Hovedstol og Rente, efterdi det med det samme udtales som Tvangsmiddel, at Panthaveren kan tage Pantet til Brugelighed.
- ↑ Brandt i Ugebl. VIII. 354, Norske Saml. I. 281.
- ↑ Se f. Ex. 12 Juli 1599, 6 Aug. 1607 (Anders Hvidtfeldt udsteder Gjældsbrev af 1594 til Jakob Friis for 300 Daler med 5 pCr. Renter med Aars Opsigelse, og hvis ei Hovedstol med Rente betaltes i rette Tid, da sætter han til „Underpant“ Halse ved Mandal, som han da strax skal annamme til sig og beholde, indtil han fik Pengene med Rente); 20 Sum 1610 o. s. v.
- ↑ Det i Norske Saml. I. 263 i en Dom af 1593 omhandlede „Underpant“ i Gods paa Søndhordland synes saaledes at have været Brugspant, idet Panthaveren har oppebaaret Landskylden.
- ↑ HD. 12 Juli 1599. En Gaard i Søndmøre var ved et i Bergen udstedt Pantebrev af 1586 sat til „Underpant“, saaledes at hvis Pengene ei betaltes til Mikaeli 1587, skulde Kreditor tage Pantet i Brug. Panthaveren havde en Tidlang
