Side:L. M. B. Aubert - Kontraktspantets historiske Udvikling.djvu/75

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og indtegnede i Stadsbogen eller Thingbogen, der ogsaa blev brugt til Indtegning af Kreditorers Krav paa bortrømt Skyldner og deraf følgende Anpart i hans Gods[1]. Pantsættelser imellem de tydske Kjøbmænd indbyrdes sees ifølge hint Statut af 1572 indførte baade i „den øverste Stadsbog i Lübeck“ og i „Kontorets Bog“ i Bergen, ligesaavelsom Indførsel til Eiendom (den førnævnte HD. 17 Juli 1599). Pant og deraf flydende Salg blev opretholdt ligeoverfor andre Kreditorer netop paa Grund af dets ved Indtegningen erhvervede Offentlighed[2]. Og omvendt blev Retshandlen omstødt af Kreditorerne, naar den manglede Indtegning. Dette fremgaar af den mærkelige oftnævnte Dom, som blev afsagt 18 April 1594 paa Bergens Raadhus af Lagmand, Borgermestere og Raad samt Lagrettesmænd mellem en Nordmand, Jakob Hansen paa Agatenæs, hans Arvinger og de øvrige, tydske Kreditorer i den tydske Kjøbmand, Hans von Horns „Søstue og Selskab i Finnegaarden paa Bryggen“. I denne Konkurs fremlagde de norske Kreditorer et allerede i 1572 af Horn udstedt Underpantebrev[3] for 300 Daler og forlangte herefter Betaling fremfor alle Andre af nævnte “Stue og Selskab“. Men da de øvrige, tydske Kreditorer protesterede derimod, lød Dommen saaledes: „Saa befindes ikke, at fornævnte Jakob paa Agatenæs’s Haandskrift nogen

Tid her for Retten i begge Parternes Nærværelse er lovligen indtegnet udi

    brev og udskaarne Certer videre formelde, og begjærede begge Parter, at det heri Byens Thingbog til Vidnesbyrd indtegnes skulde, at de dette begjære uryggelig at ville holde“. Se og HD. 3 Aug. 1607.

  1. Norske Mag. II. 119 findes et Salgsbrev af 1588 paa to Tredieparter af en Skude, som Sælgerne, der næsten alle vare Kjøbmænd paa Bryggen, havde erhvervet ved „paa Bergens Raadhus den 9 Dag udi Mai Maaned anno 87“ „udi Byens Bog“ at lade antegne sine Krav og derpaa saa Dom paa Betaling af Skuden.
  2. HD. 3 Aug. 1607: Walter Rørckinck, Borger i Bergen, havde 1604 pantsat Henrik Didriksen, Borger sammesteds, sit Hus, Gaard og Søbod for 500 Daler med 6 pCt. Rente, og da Pengene Aaret efter blev opsagte, solgte han Panthaveren Gaarden m. M. for 950 Daler („dette og udi Byens Bog paa Raadstuen skal være forkyndt og antegnet“). De andre Kreditorer – Kjøbmænd paa Bryggen – søgte at rokke disse Retshandler, for at Godset skulde komme ogsaa dem tilgode. Men Lagmanden, hvis Dom stadfæstedes af Herredagen, dømte H. D. at beholde det „efter dets Vurdering“ (ɔ: vistnok den af Parterne satte Værdi), saaat hvad det var høiere vurderet (end Pantesummen) skulde komme de andre Kreditorer tilgode og forsvarede denne Dom med, at derom „aabenbarligen Fortegnelse og Handling paa Raadstuen udi Bergen skeet var“.
  3. Det er udstedt af Klaus von Horn, som maaske har været Faktoren i Bergen, og Aaret efter paategnet af Hans v. Horn i Hamburg. At det er virkeligt Underpant, kan ikke betvivles baade paa Grund af Gjenstandens Art og fordi, skjønt Rente ei egentlig skulde betales, dog saadan har været betalt en Tidlang netop i de første Aar.