inden en vis, i Almindelighed nærliggende, Termin, Betaling ikke har fundet Sted (suspensiv betinget Eiendomsoverdragelse), – eller ogsaa afhændes Tingen strax til Eiendom, men saaledes, at det forbeholdes Sælgeren inden en vis Tid at løse den tilbage, om han da kan være saa heldig paa anden Maade at skaffe Summen tilveie (resolutiv Betingelse). Hin vil være naturligst ved løst, denne ved fast Gods, da der ved hin gjerne vil sættes langt kortere Frister end ved denne. Ad begge disse Veie lader Tanken om en egen Sikkerhedsret sig udvikle. Hurtigst vil dette vistnok ske ved den suspensivt betingede Eiendomsoverdragelse. Thi dette Retsforhold er mere iøinefaldende dobbeltsidet. Paa samme Tid som Fordringshaveren, der har forstrakt med Midlerne eller paa anden Maade f. Ex. for Forbrydelser har Penge tilgode, har en betinget Eiendomsret, er dog Skyldneren fremdeles Eier. Det Forhold, hvori Fordringshaveren midlertidig staar til Tingene, vil derfor efterhaanden let stille sig for Tanken saaledes, at hans betingede Eiendomsret tillige yder ham en Sikkerhed, og dette vil falde saameget naturligere, naar han, hvad der ialfald ved Løsøre vil være det almindelige, er kommen i Besiddelse af Tingen. Efterhaanden vil denne Sikkerhed fremtræde som det væsentlige ved Forholdet og den betingede Eiendomsoverdragelse som den afledede Følge. Og paa den Maade vil Forholdet derefter blive ordnet saaledes, at Tingen ligefrem kun stilles til Sikkerhed, saa at først, hvis den ei løses inden en given Tid, bliver den Eiendom; altsaa: man har faaet en særskilt Sikkerhedsret ved Siden af om end fremdeles nær beslægtet med Eiendomsretten. Denne Udviklingsgang lader sig, da den i sin Helhed falder paa Folkenes mest oprindelige Standpunkt, fordetmeste mere gjætte end paavise. Men jeg tror dog, at dette ganske godt lader sig gjøre ved vor egen ældre Ret, som vel tildels er den mest urgamle, vi kjende blandt de europæiske Folk.
Langt sikrere kan Panterettens Udvikling af Eiendomsretten vises, for det andet Udgangspunkts – den resolutive Betingelses – Vedkommende, da den er gaaet meget senere og derfor overalt for en Del falder indenfor den historiske Tid. Her er indtil videre Eiendomsretten virkelig allerede gaaet over, og dens Tilbagegang stiller sig kun som en, ofte fjern, Mulighed. Det vil derfor her vare længe, før den midlertidige Eier betragter sig væsentlig kun som Fordrings- og Sikkerhedshaver og Eiendomsoverdragelsen derved tilsidst kun bliver en Form.
Saaledes er det imidlertid allerede i gammel Tid gaaet overalt. Lettest er dette naturligvis skeet, hvor Løsningsfristen fra først af er sat nær eller i Virkeligheden, skjønt fra først af ubestemt, er bleven kort. Men en væsentlig Grund til Opfattelsens Forandring har vistnok ogsaa ligget i Opsamlingen af Kapitaler, som det er blevet almindeligt at gjøre frugtbringende paa denne Maade. Og er først Kapitalens Tilgodegjørelse, og derved den stadige Indtægt af Jorden, bleven en Hovedsag, saa er det let tænkeligt, hvorledes Brugs-
