hundrede er det i henved 200 Aar omtrent den eneste Form for Pantsættelse af Jord; den almindelige vedblev det at være i mindst 300 Aar.
Omtrent samtidig med Brugspantets Opkomst indkom Ordet pant(r) i Sproget. Det kan imidlertid ikke sees fra først af at være anvendt paa Brugspant, ialfald ikke paa dette alene. Første Gang, jeg har fundet det, er D. N. II. 158 (fra Bergen af 1326), hvor det mærkeligt nok er brugt om den foromtalte Sikkerhedsstillelse i Tilfælde af Vanhjemmel. Dernæst har jeg fundet det et Par Gange om Haandpant[1]. Første Gang, jeg har seet det anvendt paa et Slags Brugspant, er 1339 (V. 130, Follo). I den sidste Del af Aarhundredet bliver dette almindeligere[2], medens paa samme Tid dog ved ogsaa findes om Brugspant[3] og omvendt pant bruges om den gamle Vedsætning[4]. Efter 1400 bliver pant omtrent det eneste Ord, idet det dog maa mærkes, at ofte bruges blot Ordet „sætter“, „sætter ud“[5]. Ordet „brugeligt Pant“ findes først sent i 15de Aarhundrede[6]. Uagtet denne Sprogbrug tør det dog vel være, at ligesom Ordet er kommet udenfra, kan Brugspantets store Udbredelse i andre Lande ogsaa have gjort Sit til dets Opkomst i Norge, og sikkert er det vel, at denne Omstændighed har fremskyndet dets Fortrængelse af det gjenkaldelige Salg og navnlig bidraget til dets senere store Anvendelse her i Landet. Noget Bevis for en oprindelig fremmed Paavirkning kan man derimod for Norges Vedkommende ikke søge deri, at man her skulde have brugt de samme Omgaaelser af det kanoniske Aagerforbud, som i Begyndelsen vare almindelige andetsteds; thi jeg har kun fundet et Exempel paa slige Kneb, og det er fra langt senere Tid.
Brugspantet stiftedes ganske paa samme Maade som Eiendomsret, i den ældre Tid navnlig ved en høitidelig Overdragelse til Thinge eller i flere Vidners Overvær, rimeligvis under Opregning af Gaardens Tilliggelser i de tilvante Ordelag[7], hvorom da udstedtes Vidneseddel, eller ogsaa, især i senere Tid, ved „aabent Brev“, mere ligt Nutidens Pantebreve, idet Dokumentet er udstedt i Pantsætterens Navn. Begge Dele havde dog kun Betydning for Bevisets „ Skyld og vare ikke nødvendige for den tinglige Rets Overgang Da Thinglysning indførtes, blev den ogsaa anvendt paa Brugspant.
Pantsættelsen gik da almindelig ud paa, at Kreditor skulde have Gaardens
Brug eller – da Godset meget hyppigt var bortleiet – oppebære Indtægten
- ↑ Nemlig i 2 geistlige Testamenter, et af 1338 (Munkelivs Dipl. p. 66) og et af 1343 (D. N. II. 255). Hint Brev fra Bergen er skrevet af et Par Præster, men angaar en almindelig Gaard paa Voss.
- ↑ Se f. Ex. III. 392 fra Voss af 1374; VIII. 195 fra Bergen og Sogn af 1373.
- ↑ II. 559 af 1399: „sætte til Pant og Ved“.
- ↑ I. 398 fra Thelemarken af 1368.
- ↑ Se endnu IV. 1084 fra Hallingdal af 1524 og IV. 1107 fra Sætersdalen af 1536.
- ↑ IV. 1019 fra Bahus af 1494: „frit brugeligt Pant“.
- ↑ „Alt, som tilligger og tilligget haver, fra gammelt og Nyt, uden og indengjerds, vaadt og tørt, Intet undtaget“ og lignende.
