Allerede denne Lighed er tjenlig til at vække den Tanke, at den ikke er
ganske tilfældig, men ialfald tildels skyldes Efterligning. Og denne Tanke
vinder i Styrke, naar man mindes Forholdet mellem Landene. Danmarks
Kjøbstæder var i denne Tid under stærk Indflydelse fra de tydske. Professor
Matzen indrømmer selv, (S. 7), at i de danske Kjøbstæder var der „Skarer af
hanseatiske Pebersvende, som førte det tydske Retsbegreb med sig“ og et „Handelsliv,
som begunstigede dets Optagelse“. Det er sikkert nok, at Tydske Retssætninger
derved samtidig trængte ind paa adskillige andre Omraader. Og da
er det ganske naturligt, at en saadan Indflydelse ogsaa her har fundet Sted.
Netop den lybske Ret, som var saa overordentlig anseet paa fremmede Steder
og som for en stor Del havde vundet ligefrem Indgang i mange østersøiske,
holstenske og tildels i slesvigske Byer[1], havde jo i det Væsentlige udviklet
det ovenfor i Korthed skildrede Underpant. Dette var i Lübeck af meget ældre
Datum end i Danmark. Og det var saa stemmende med Livsforholdenes
Krav, at det, ligesom i Hamburg, meget længe modstod den Romerske Rets
Reception. Det maa antages at have været ved fuld Kraft endnu ude i det
17 Aarhundrede, og ialfald blev Underpantet indført i Danmark, endnu før
den romerske Panterets fuldstændige Reception. Og i Kjøbstæderne gik Gjennemførelsen
af dette nye Institut, omend længe forberedt, dog forholdsvis saa
hurtigt for sig efter Frd. 1632, at det gjør Indtryk af, at man her nød godt
af en færdig fremmed Retsdannelse, især naar det betænkes, hvorlidet her
skyldes Lovbudenes, i hine Dage desuden lidet kraftige, Hjælp.
Disse Sandsynlighedsgrunde for en tydsk Indflydelse bliver saameget
stærkere, naar vi betragte de forskjellige Led i den Udvikling, som efterhaanden
- ↑ Stobbe, Gesch. der deutschen Rechtsquellen I 541 f. II. 293 f.
Egentlig var det Kodices af den gamle Stadsret fra 13de Aarhundrede, som til forskjellige Tider oversendtes fra Lübecks Raad til disse Stæder og der gjordes gjældende. Men den levende Handelsforbindelse gjorde, at den Lybske Rets senere Udvikling ogsaa kom disse Stæder til Gode, hvorfor ogsaa den reviderede lybske Stadsret af 1586 vandt megen Indgang sammesteds. Navnlig maa det mærkes, at der i 15de og Begyndelsen af 16de Aarhundrede appelleredes til Lübecks berømte Overret ikke blot fra disse Byer og fra de hanseatiske Kontorer, som i Bergen, men ogsaa fra andre Steder, hvor der var mindre hanseatiske Kolonier, saasom i Skaane og Sjælland. Se Michelsen, der ehemalige Oberhof zu Lübeck und seine Rechtssprüche. (1839) især S. 19. – Den nordligste By, hvor den lybske Stadsret var bewidmet“, var Tønder (Tondern) i Slesvig, hvis Kodex siden har været opbevaret i Kjøbenhavn og er et vigtigt Grundlag for Hachs Udgave af „das alte lübische Recht“. I samme Forbindelse kan mærkes, at Flensborg, som ellers ikke havde optaget lybsk Ret saaledes i det Store, allerede 1436 efter tydsk Mønster begyndte med „Gjældsprotokoller“, hvor de paa Byens Huse heftende, og Kirker med andre Stiftelser tilhørende, Penge vare indtegnede. Stemann Slesv. Retsh. II. 272.
