Side:L. M. B. Aubert - Kontraktspantets historiske Udvikling.djvu/25

Den nationale Retsudvikling blev imidlertid her som ellers ganske forstyrret af den romerske Rets Reception, der tildels allerede var begyndt noget før 1500, altsaa endnu forinden det „tydske Hypothek“ og Protokollationssystemet endnu allesteds var optaget. Ligesom der i det Hele fra Folkets Side reistes stærk Modstand mod dette fremmede Retssystem, var Modstanden især paa dette Punkt stærk hos Handelsstanden, hvis Tarv netop her var vel tjent med det Hjemlige. Det lykkedes mangesteds først i Løbet af det 17de Aarhundrede det slette romerske Pantesystem at trænge ind. Mangesteds var denne Indtrængen kun ufuldstændig, saaat der fremkom den største Forvirring. Og sommesteds blev Kjernen i den tydske Hypothekret altid urørt af Romerretten. Dette var netop Tilfældet i Hamburg og tildels i Lübeck, hvor Panteprotokollerne har været fortsatte uafbrudt indtil vore Dage, saaat Nutidens Reform har kunnet bygges ligefrem paa det Gamle^[1]. Ogsaa paa mange andre Steder var den romerske Panterets Herredømme kun kortvarigt. Allerede i 18de Aarhundrede begyndte man, navnlig i Preussen, med en Reform af Hypothekvæsenet, grundet paa det gamle Protokolsystem. Og i vort Aarhundrede har man allesteds i Tydskland været sysselsat med at fordrive det romerske Hypothek samt gjenoptage og forbedre det gamle Publicitets- og Specialitetsprincip, – et Arbeide, som rimeligvis vil blive foreløbig afsluttet ved en fælles Rigslov.

Den tydske Panteret fra Middelalderens Slutning har derfor en ikke ringe retshistorisk Interesse, og denne, skulle vi siden se, strækker sig udover

Tydsklands Grændser.

samtidige Vidnesbyrd af D. Mevius i hans Commentarii in Jus Lubecense (2 udg. Frankf. a. M. 1664 foll.) ad lib. III. tit. IV. (S. 71): „Jure Lubecensi ad oppignorationis rerum immobilium efficaciam reqviritur, ut coram Senatu fiet et libro publico seu actis inseratur. Idem jure Saxonico provisum sst. Repertum hoc est adversus fraudes, tum ne eadem res sæpius obligetur pluribus; idque ultra veram ejus æstimationem cum fraude aliquorum, tum ne occasio sit publicam hypothecam privatis pactis in anterius tempus simulate conjectio evertere, tam ut eo securior sit ejusmodi rerum alienatio ob non extimescenda onera forsan inhærentia tum ut qvibus oneribus qvæque res alligetur manifestum evadat, ne creditores pro suis numis fraudes et elusiones recipiant, et qui sibi prospicere cupit is mediante hac solennitate possit id facere“. Dette indeholder jo tillige ganske en Skildring af vort eget Protokolsystems Nytte.

1. Mascher S. 88, 369 f. og 397, jfr. Brakenhoefer i Weiskes Rechtslexikon V. 373 ff.