egentlig Panteproces. Grunden til disse Forhold er ogsaa fælles germanisk. Den Romerske Ret var væsentlig en Byret, og en saadan vil altid have meget lettere for at haandhæve Retspleien og istandbringe en ordnet, sikker Forfølgningsmaade. Men under de ældre germaniske Livsforholde, hvor Tyngdepunktet længe overalt laa i Landlivet og hvor i det Hele Samfundsmagten var langt svagere end i Rom, var den blotte personlige Sikkerhed ringe og Kreditor maatte tilfredsstilles ved en desto større Raadighed over Tingen. Det var det mod Middelalderens Slutning opblomstrende Handelsliv, der, idet det skabte en i flere Henseender endog den romerske overlegen Byret, forandrede hine Retsregler.
Og denne Byret grundede desuden navnlig en Institution, som blev af stor Betydning for den germaniske Panteret, især i Danmark og Norge. Vitterligheden var en saa urgammel Fordring ved vigtige Retshandler, at vi endog finde mærkelige Ligheder mellem gammelromersk og germanisk Ret. Ligesom ved fiducia se vi ved al germanisk Pantsættelse af Jord oprindelig en vis Offentlighed, nemlig gjennem Retsstiftelse til Thinge eller i andre større Forsamlinger. Denne Offentlighed havde en forskjellig Betydning og en forskjellig Skjebne. Men medens den i Danmark og Norge efterhaanden ganske forsvandt eller ialfald tabte enhver retslig Betydning udenfor Beviskraften, udvikledes deraf i de store mellemeuropæiske Handelsstæder, navnlig i Hansestæderne, en anden Offentlighed, som er Grundlaget for det nyere Pantebogssystem. Og sammenhængende hermed opkom der i disse Stæder, og navnlig ved Hjælp af det nye Indtegningsprinrip, et Underpant i fast Gods (og Skib). Dette blev ved tydsk Indflydelse et fælles germanisk Underpant, som dog snart i dets Hjemland skulde fortrænges af det vidt forskjellige Romerske Hypothek.
Dettes Indtrængen giver et Exempel paa en Lighed, der er fremkaldt ved fremmed Paavirkning. Derved har jeg ikke villet dvæle, da vi her kun støde paa den velkjendte almindelige Indflydelse af den Romerske Ret i Tydskland.
Derimod vil man, som det allerede fremgaar af det Foregaaende, inden den rent germaniske Panteret i den senere Tid støde paa Indvirkning navnlig fra Tydskland paa de andre Folk.
Det maa sluttelig mærkes, at den engelske Ret, som af flere Grunde – hvoriblandt den, at jeg derom ikke kunde give saamegen Oplysning – er nær- mere sammenstillet med den Romerske, egentlig hører med til den germaniske Ret.
Den tydske Ret kjender allerede i de ældste „Volksrechte“, leges barbarorum (den saliske, frisiske, longobardiske Lov etc.) en Sikkerhedsstillen under Navn af wedde (vadium), som maa ansees for en af de først kjendte Spirer til et Kontraktspant. Løsøregjenstande overgaves nemlig i Fordringshaverens Besiddelse til Sikkerhed for, at en hvilkensomhelst Forpligtelse, navnlig
