Side:L. M. B. Aubert - Kontraktspantets historiske Udvikling.djvu/13

Misligholdelse (default) skal Panthaveren have Ret til Besiddelsen, hvortil trænges en act of ejectment^[1].

Langt mærkeligere er dog den Forandring, som gjælder Vilkaaret for Eiendomsrettens endelige. Overgang Allerede i Middelalderen gjordes der Forsøg paa at bryde den gamle Strenghed, hvorefter al Ret til Løsning skulde være forbrudt (forfeiture), hvis den kontraktmæssige Frist blev oversiddet. Længe mislykkedes disse Forsøg, og først i Karl I’s Tid faldt den berømte Afgjørelse af Kantslerretten, hvorefter Løsning med Virkning kunde ske af the mortgagor efter den i Brevet fatte Forfaldsdag^[2]. Denne af Kantsleren tilstaaede Billighedsret, som kaldes equity of redemption, er senere efterhaanden saaledes begrændset, at den kan udøves i England indtil 20 Aar, i Amerika indtil 21 Aar, efterat Panthaveren er kommen i Besiddelse af Pantet; dog kan Løsningsretten forbrydes forinden ved the mortgagors Handlemaade^[3].

Først efter denne Tid er altsaa Eiendomsretten uigjenkaldelig gaaet over til Panthaveren. Denne har imidlertid paa sin Side faaet Rettigheder, som gjør ham uafhængig af dette lange Moratorium. For at fremskynde den endelige Afgjørelse, indvilgede nemlig Kantslerretten efter Søgsmaal (bill of foreclosure) at fastsætte en Dag før Udløbet af hin lange Frist, inden hvilken Eiendommen skulde være løst eller endeligen tabt (right of foreclosure). Da imidlertid denne Dag oftere efter Andragende fornyedes af Kantslerretten, naar der var Udsigt til senere Betaling, har Lovgivningen og det først i nyere Tid givet Panthaveren en virkelig Realisationsret, der ogsaa ialfald i Amerika, kaldes right of foreclosure. I England kan ifølge Love fra William IV’s og Viktorias Tid Domstolene, efter Andragende fra Panthaveren eller fra andre Interesserede med hans Samtykke, forordne Salg af Pantet. Almindelig synes dog nu denne Omvei at bortfalde ved en udtrykkelig Aftale i Pantebrevet, som synes at svare til vor Panteklausul, ifølge hvilken Panthaveren, saafremt Hovedstol eller Rente ikke betales til fastsat Tid, selv kan sælge, som det synes ved privat Salg og i det Hele paa en Maade, der meget minder om den romerske Realisationsmaade^[4]. Besiddelse er ikke nød- vendigt Vilkaar for disse Rettigheders Udøvelse^[5]. I Amerika kan Panthaveren faa en Domstols Kjendelse for Tvangstaxt; saafremt denne overstiger den skyldige Sum med mere end en Trediedel, sælges Tingen ved offentlig

Auktion og Overskuddet betales the mortgagor, medens i modsat Fald Pant-

1. Walker l. c. 323. Lord St. Leonards handy book on property law 7 ed. 1863 S. 115. I Amerika er dette Regel uden Aftale.
2. Se Washburn a treatise an the American law of real property II. 41. 3 ed. 1868. jfr. E. Aubert, om mundtlig Rettergang etc. p. 162.
3. Walker l. c. S. 322. Lord St. Leonards l. c. 118. Der er ellers forskjellige Tidsrum i de enkelte Stater.
4. Lord St. Leonards S. 122.
5. Fisher, the law of mortgage etc. 1, 513. 2 ed. London 1868.