Døendes Drabssigtelse, F. L. IV. 35 (Sigtelse mod Konen for Drab af hendes Mand), F. L. IV. 62 (Overfald af forklædte Mænd i Ens Hjem jfr. G. L. 158; – snart er den stillet alternativt med Ed, som i F. L. IV. 14 (Drab i Gildehus), Brudstykket af den ældre Eidsiviathingslov i N. G. L. II. 523 (Sigtelse for Herværk, hvor dog Sigtede efter Ed endnu maa kjøbe Trygd), – og snart er den først tilladt, naar Sigtede ei har kunnet faa Edshjælp, som i F. L. IV. 5 (ved Drabssigtelse for at imødegaa Vidnesbyrd af den Dræbtes Husfolk jfr. IV. 23[1].
Gudsdommene vare i Norge tvende Slags: Jernbyrd (jarnburðr, jarn) for Mænd og Kjedeltag (ketiltak) for Kvinder. Jernbyrd var at bære i sin Haand en gloende Jernstang, hvorefter Haanden forbandtes, for 3 Dage derefter at undersøges; fandtes den uskadt, var Uskyldigheden bevist. Stundom sees den Sigtede at have traadt med blottede Fødder paa gloende Plogjern. Ved Kjedeltag forstodes, at den sigtede Kvinde med blottet Arm optog Noget – almindelig en Sten – fra Bunden af en Kjedel kogende Vand. Alt foregik i Kirken og under nøie Opsyn af Præsten (F. L. II. 45).
Gudsdommene holdt sig ikke saalænge som til
den nyere Lovgivning. Den katholske Kirke fandt
- ↑ F. L. II. 1 indeholder Exempel paa, at den Sigtende underkaster sig Gudsdom hvis en Kvinde udlægger død eller udenlandsk Mand som Barnefader, da skal hun sande det med Gudsdom G. L. 314 hjemler Gudsdom i et civilt Søgsmaaltilfælde, – hvor en ranet Mand aflægger Ed om sin Eiendomsret, skulle de ranede Gjenstande tilbageleveres, hvis der ei mødes med Jernbyrd.
