ved Indkomstkildernes Inddragelse i Statens Kasse. Men den anden Knude, at de academiske Lærere skulde sættes paa fast og det den usleste Løn, saa at corpora skulde inddrages, gjorde han uheldig Forsøg paa at løse eller overhugge, da Ministeren strax svarede: „Kan Majestætens Villie ei deri efterkommes, saa nytter det ei at befatte Dem med Universitetets Istandsættelse“. Den kloge Bisp svarede: „Jeg skal stræbe at rette mig efter denne Ordre“. Ogsaa i dette traf han en Udvei igjennem tvende Yderligheder. Af disse Kjendsgjerninger slutter jeg, at Lærevæsenet i sin hele Omkreds ogsaa efter Gunnerus’s Udsagn maatte være indbefattet i den almindelige Plan som gradeviis skulde udføres. Men kan vel enkelte Mænds Udsagn og Formeninger om de end træde Sandheden i Hælene, som sandsynlige have nogen gjeldende Værd paa den historiske Vegtskaal? Skade, at jeg ei tog Udskrift af Hoffets ganske besynderlige Ledetraad og Gunnerus’s tvende Planer, der gik sin egen Gang, uden at tilpasse sin Forskeraand og Daadskraft efter de foretegnede Spor. Disse hans Forslag ere maaskee forkommede, ventelig hos Archiater, som man kaldte ham Professor Berger[1], der forlænge rugede over deres Udklækkelse ved Omformelse efter Kløverbladets Hensigter.
Utilfreds med selv at sidde omtaaget, kan jeg ei skaffe større Gjenskin af hine fjerne Optrin. Saameget er vist, at jeg ei har blandet mine individuelle Ideer ind i min Beretning.
Ærbødigst J H. Tauber.
18 Octbr. 1804.
– – –
(Rector Tauber gjør Bemærkninger angaaende Nyerups Latinskolernes Historie. Blandt Andet synes det ham, at Hans Olufsen Nysted[2] (Neapolitanus) c. 1691 Rector i Horsens havde
