til levende Personer, Familier o. s. v., o. s. v. da havde maattet forbigaaes. Ogsaa havde Originalerne da let kunnet staa i Fare for at bortkastes, og derved meget, som ei da kunde udgives, for stedse være blevet forglemt. Saaledes kan det her mærkes, at Originalerne til O. Worms ovennævnte Breve, hvilke dog kun offentliggjordes i Udtog, nu ikke mere ere til.
Da imidlertid Consistorialraad Strøm 28 Sept. 1859 døde i Kregome i en usædvanlig høi Alder, bleve Brevene endelig af hans Enke, Fru K. M. Strøm, Nyerups ældste Datter, skjænkede til Kjøbenhavns Universitets Bibliothek. Dettes Chef, Professor og Ridder P. G. Thorsen og hans Collega Bibliothekar, Ridder H. Gundorph, hvilke Mænd jeg ogsaa i andre Henseender har Grund til at være særdeles taknemmelig, gjorde mig opmærksom paa Brevenes Tilværelse. Ved personlig at gjennemsee Samlingen, bemærkede jeg til min store Glæde, at en betydelig Deel Breve vare skrevne af Nordmænd, hvilket da ogsaa er ret naturligt, saasom jo de fleste af Nyerups literære Venner i Danmark boede i selve Kjøbenhavn, og de norske saaledes maatte blive dem, med hvem han især maatte staa i skriftlig Forbindelse. Jeg besluttede da at forsøge Udgivelsen af de Breve, der kunde ansees for Bidrag til Norges[1] Historie, og for at mit Ønske allerede saa snart opfyldes, har jeg min høitærede Forlæggers beredvillige Imødekommen at takke.
Skjønt jeg vel kjendte Vanskeligheden ved at afgjøre, hvormeget af saadanne Brevskaber, som nærværende, kan kaldes historiskt Materiale og hvormeget ikke, fandt jeg det dog nødvendigt at forsøge et saadant Udvalg. Derfor ere et Par Brevskrivere satte ud af Betragtning, f. Ex. Zetlitz, fordi hans
- ↑ Blandt de mærkeligste Danica i Samlingen turde maaskee Brevene fra Baggesen, Malte Brun og P. A. Heiberg blive at henregne. Forøvrigt findes fra de fleste af Nyerups literære Samtidige et og andet, om end ofte kun smaa Billetter.
