Side:L. Daae - Udvalg af Breve til Professor R. Nyerup.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
33


Men hvor bliver det andet Hefte af Repertoriet af? Jeg har nogle Gange læst det første og længes ubeskrivelig efter det andet, for at see de Satser beviiste, han lover at afhandle deri. Naar jeg undtager Historica og Prof. Pauli Brev synes mig ikke der er noget af nogen literær Værd. Den første Afhandling er dog intet Mønster paa poetisk Grundighed. Vel var det, at det Tordenveir, der trak sig op over denne indsigtsfulde og brave Mand blev adspredt[1]. Generalfiskalen er vist ikke nogen ønskelig Opponent og, naar Tonen alene bliver noget mere sindig og varsom, er det en sand Velgjerning for vore sovende Presten af en saadan Boanerges lader sig mere og mere høre, endskjønt jeg paa den anden Side er overbevist om, at det er meget, meget fortidligt at luge Klinten op af Hvedeageren. Tro mig, bedste Ven, at den, der ikke tankeløs forretter sit Embede som Folkelærer, veed lidet Besked om en og anden Brøstfældighed i den dogmatiske Bygning især saaledes, som den er antagen af næsten alle Folkeklasser, finder de uoverstigeligste Vanskeligheder for at indføre blot en eneste god og sund Idee og sukkende maa lade baade Klint og Hvede voxe sammen indtil Høstens Dag Førend en nogenlunde reen Moral bliver indført og Moraliteten bliver mere almindelig herskende, er al Reformation baade umulig og ubeskrivelig farlig.

Formodentlig var det min Ven, der ogsaa havde recenseret det 3die Hefte eller No. af Hermoder. Den ufortjente Ros, jeg føler det af Hjertet, som blev lagt paa min Bagatel om Høitiderne kunde

  1. Denne „indsigtsfulde og brave Mand“ var Student Malte Møller († 1834), ved Siden af Otto Horrebow, den der i den danske Literatur optraadte med de dristigste Angreb mod Christendommen. Hans „Repertorium for Fædrelandets Religionslærere“, der udkom anonymt, gjorde i Begyndelsen uhyre Opsigt. Da man gik ud fra, at Udgiveren var Prest, forberedtes en Action, som bortfaldt, da man saa, at han kun var Student. I det Hele „da Anonymiteten ikke længere gjorde Repertoriet interessant, døde det hen af sig selv“ (Helveg D. Danske Kirkes Historie eft. Ref. 2, 310–12). Den omtalte Paulus er den bekjendte Dr. Paulus, da ansat i Jena, som dengang optraadte med de naturlige Forklaringer af Evangelierne.