Men hvor bliver det andet Hefte af Repertoriet af? Jeg har
nogle Gange læst det første og længes ubeskrivelig efter det andet,
for at see de Satser beviiste, han lover at afhandle deri. Naar jeg
undtager Historica og Prof. Pauli Brev synes mig ikke der er noget af
nogen literær Værd. Den første Afhandling er dog intet Mønster paa
poetisk Grundighed. Vel var det, at det Tordenveir, der trak sig op
over denne indsigtsfulde og brave Mand blev adspredt[1]. Generalfiskalen
er vist ikke nogen ønskelig Opponent og, naar Tonen alene
bliver noget mere sindig og varsom, er det en sand Velgjerning for
vore sovende Presten af en saadan Boanerges lader sig mere og
mere høre, endskjønt jeg paa den anden Side er overbevist om, at
det er meget, meget fortidligt at luge Klinten op af Hvedeageren.
Tro mig, bedste Ven, at den, der ikke tankeløs forretter sit Embede
som Folkelærer, veed lidet Besked om en og anden Brøstfældighed i
den dogmatiske Bygning især saaledes, som den er antagen af næsten
alle Folkeklasser, finder de uoverstigeligste Vanskeligheder for at indføre
blot en eneste god og sund Idee og sukkende maa lade baade
Klint og Hvede voxe sammen indtil Høstens Dag Førend en nogenlunde
reen Moral bliver indført og Moraliteten bliver mere almindelig
herskende, er al Reformation baade umulig og ubeskrivelig farlig.
Formodentlig var det min Ven, der ogsaa havde recenseret det 3die Hefte eller No. af Hermoder. Den ufortjente Ros, jeg føler det af Hjertet, som blev lagt paa min Bagatel om Høitiderne kunde
- ↑ Denne „indsigtsfulde og brave Mand“ var Student Malte Møller († 1834), ved Siden af Otto Horrebow, den der i den danske Literatur optraadte med de dristigste Angreb mod Christendommen. Hans „Repertorium for Fædrelandets Religionslærere“, der udkom anonymt, gjorde i Begyndelsen uhyre Opsigt. Da man gik ud fra, at Udgiveren var Prest, forberedtes en Action, som bortfaldt, da man saa, at han kun var Student. I det Hele „da Anonymiteten ikke længere gjorde Repertoriet interessant, døde det hen af sig selv“ (Helveg D. Danske Kirkes Historie eft. Ref. 2, 310–12). Den omtalte Paulus er den bekjendte Dr. Paulus, da ansat i Jena, som dengang optraadte med de naturlige Forklaringer af Evangelierne.
