som jeg fra Begyndelsen af har proponeret i mine trykte Udladelser, skal jeg lade Deres Velb. tilligemed 3 andre Venner i Kjøbenhavn det vide for at fornemme deres Tanker. Ikke fordi jeg anseer Prof. Badens Banstraaler fra hans Universitetsjournal-Tribunal eller hans Ord for virksomme imod mine faa og problematisk fremsatte Tanker om Billigheden i Hjelp fra Universitetet i Kbhvn., men fordi jeg holder det tilligemed Deres Velb. for ønskeligt, naar Norge in totum kan bekoste sit eget Universitet, holder for, man bør hjelpe sig selv. Overalt bliver jeg mine principia i den Sag tro, skjønt jeg aldrig venter at opleve mindste Fordeel af et norsk Universitet, men den Glæde at forestille sig Efterkommernes Bedste er og noget. Mine Reiser, Trykninger og Brevvexlinger i den Sag har kostet mig temmelig, dog skal jeg ei være blandt de maadeligste, naar det kommer til Subscription, skjønt jeg har mangfoldige Børn og ikke en Skillings Capital.
En god Ven indleverede mod mit Vidende en Ansøgning om Øiestad Kald; jeg har forlængst contramanderet det, thi nu i mit 60de Aar vil jeg nødig søge mere end eengang, før jeg gaar af Verden. Hr. Jentoft tror at Cancelliet altid befordrer i Forhold til Fortjenester. Det veed jeg, at da jeg trolig indfandt mig hos Grev Thott med andre Sollicitantere med de bedste Attestatis i Hænderne som purus Theologus, blev jeg det, jeg var, og da jeg signaliserede mig ved Information i Mathematiken paa fremmede Sprog hos en fremmed Minister, fik jeg strax Prestekald, og det, at jeg forflyttedes fra Spydeberg til Edsberg, som skulde være bedre, men var det samme, maa jeg takke ligeledes andre Omstændigheder for, som ei kom Prestebestillingen ved. Jeg har oplevet mange Prøver paa, at ofte kommer der lidet af meget og ofte igjen meget af intet. Kort jeg bliver, hvor jeg er, indtil en Situation aabnes til Fordeel for mine Børns Opdragelse og mine Bemøielser i det videnskabelige; dog vil jeg, skjønt dansk, nødig forlade Norge, helst da min nuværende Hustru er norsk.
Fra den nye Secretair i det Curpfalziske lærde, sær det metereologiske Selskab Abbé Lamey har jeg forgangen Høst faaet et smukt
