Side:L. Daae - Udvalg af Breve til Professor R. Nyerup.djvu/26

Denne siden er ikke korrekturlest

18

Edsberg ved Fridrichshald 17 Febr. 1795.

Velædle, velbaarne Hr. Secretair,

Høistærede Velynder.

– – – – –

Deres Velb’s. Udladender in puncto om et Norsk Universitet er overeensstemmende med mine, saaledes som jeg d. 2 Jan. sendte dem til Committeet i Christiania, ja baade Kammerherre Anker og afg. Generalauditeur Wessel vare (især paa det sidste) af samme Formening, som og deres Breve til mig udvise, men baade Christiansborgs Brand^[1] og Generalaud. Wessels Død har meget nedslaaet Haabet til at faae saa snart nogen Fonds. Det er ei at formode, at Enkefru Wessel giver eller af Familien tilraades at give Noget; jeg kjender nøie Conjuncturerne. Det Cancelliraad Deichmann, som var af Familien, efter Raadførsel kort før hans Død med mig og flere hans Venner, testamenterede hans Bibliothek og andre Samlinger til Christiania som et offentlig Stiftelse, gik Udarvingerne nær, skjønt de ere rige nok. Hvad Kammerh. Anker angaar, da har han vel noget i Sinde, men neppe før han seer, hvad der indkommer ved en Generalsubscription. Saasnart der, som jeg haaber, strax efter Secr. Prams Priisskrift er udkommet, skrides til de Mesures,

↑ Hermed kunne sammenholdes Nyerups egne Ytringer i et (utrykt) Brev til Conrector Boie i Eutin af 25 April 1794: Aldrig skal jeg nogensinde stole paa Prams Ord eller bie efter ham med at skrive Dem til. Han har nu foraarsaget, at jeg ganske er kommen tilbage med min Brevvexling med Dem og har tabt Ledetraaden i vor mellemværende Tankegang, saa jeg ikke veed, hvor jeg skal gribe fat. Prams Bog er der ikke engang endnu begyndt at trykke paa. At han og Eggers vandt Præmierne, som vare udsatte for Plan til et “ norsk Academi, har De læst i Aviserne. Men de fleste her tro, at der ingen Academi bliver, da Norge selv neppe formaar at oprette det og Understøttelse hernede fra kan i disse Krigens og Ildebrands Tider ikke være at vente. Den Fordom om Testamenters evige Uforanderlighed hindrer formodentlig, at Sorø ikke bliver forlagt derop (i Sorø er ellers kun 1 skriver een Academist og 5 Professorer ligerviis som paa Gymnasiet i Odense).

[1] Hermed kunne sammenholdes Nyerups egne Ytringer i et (utrykt) Brev til Conrector Boie i Eutin af 25 April 1794: Aldrig skal jeg nogensinde stole paa Prams Ord eller bie efter ham med at skrive Dem til. Han har nu foraarsaget, at jeg ganske er kommen tilbage med min Brevvexling med Dem og har tabt Ledetraaden i vor mellemværende Tankegang, saa jeg ikke veed, hvor jeg skal gribe fat. Prams Bog er der ikke engang endnu begyndt at trykke paa. At han og Eggers vandt Præmierne, som vare udsatte for Plan til et “ norsk Academi, har De læst i Aviserne. Men de fleste her tro, at der ingen Academi bliver, da Norge selv neppe formaar at oprette det og Understøttelse hernede fra kan i disse Krigens og Ildebrands Tider ikke være at vente. Den Fordom om Testamenters evige Uforanderlighed hindrer formodentlig, at Sorø ikke bliver forlagt derop (i Sorø er ellers kun 1 skriver een Academist og 5 Professorer ligerviis som paa Gymnasiet i Odense).

[1]