Side:L. Daae - Udvalg af Breve til Professor R. Nyerup.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
17


mig. Imidlertid blev F. ved at spille sine Rodomontader; Brevet circulerede i Afskrifter. Kanskee nogle fandt Morskab i slige Optog, men alle Forstandige havde Afsky for Naragtigheden og Frækheden i denne Charlatans Adfærd. De herværende Medlemmer af Vidensk. Selskabet talede om at dette vilde Menneske (som desuden ved sit huuslige Levnet er til Forargelse), der efter Lovens 6–22–7 tiltales paa sine 3 ₻, maatte udelukkes af Selskabet. Jeg har slet ikke foranstaltet eller samlet Stemmer dertil. Men Stiftamtmanden, som havde for 14 Aar siden proponeret ham, gjorde ogsaa ved en Billet til mig den Motion, at han skulde udvoteres. I en Samling d. 10 Sept var det de nærværende 7 Medlemmer (foruden Stiftamtm.’s og flere Fraværendes) eenstemmige Mening, at Fr. skulde være udviist af Selsk. og at denne Beslutning skulde ham meddeles og dernæst indberettes til Selskabets Præses Arveprindsen. Dette sidste har jeg gjort gjennem hans Cabinetsecretair Hr. Justitsraad Malling. Fr. har vel sit Parti og pønser paa Optog mod mig. Hvad der er skeet i Selskabet skal jeg vel forsvare, men jeg ønsker at forekomme Harlekinader og usandfærdige Relationer. Det er sagt, at han vilde faa noget indrykket i de lærde Tidender. I den Hensigt har jeg burdet underrette mine Venner om dette Eventyrs fulde Sammenhæng. En Excommunications Act har Selsk. ikke villet publicere. Men det er Friese, som gjør det bekjendt. De dengang samlede Lemmer har ladet protocollere, hvad der var deres eenstemmige Mening. Det var et lovligt Møde, forud ansagt og saa talrigt som de ordentlige Møder ere. De fraværende kan rettelig ansees for samtykkende.




III.
Fra Professor Mag. Jacob Nicolai Wilse,

den bekjendte Sogneprest til Spydeberg, senere til Eidsberg († 1801). Hvad som vil bevare Wilses Minde, er deels hans tildeels ikke lidet fortjenstlige Skrifter (navnlig „Reiseiagttagelser“ – 5 Bind – Spydebergs Beskrivelse og den i Top. Journ. indrykkede Eidsbergs Beskr.) deels den ufortrødne Iver han, skjønt selv dansk af Fødsel, i en saa lang Række Aar viiste for et norsk Universitets Oprettelse. Herom ere disse hans Breve nye Vidnesbyrd