mænd, civile og geistlige, Krigere og Borgere, bleve tilsagte til Taffelet. Ved den anden Dags Cour og Middags Taffel i tvende Sale herskede den ærbødige Frimodighed, som udtrykte Hvermands Rettighed til denne Fests elskeligste Hovedperson. Virkelig Sandhed, følt uden larmende Ophævelse og udtrykt uden Ordspilde – er den Paaskrift, som læses paa Omgangen af en Æreport, opført ved denne Høitid paa Torvet:
Fredag Aften drog han med sit Følge ud til Leiren, som stod en Miil fra Staden paa den liden Halvø ved Gule-Flodens Udløb. Løverdag og Søndag efter holden Gudstjeneste vare Mønstringen og Krigsøvelserne, ved hvilke Hs. K. S. var ei alene bedømmende Tilskuer, men var paa enkelt Mands Forhold og Opførsel, som paa det hele agtpaagivende og har belønnet hver sig visende Duelighed og Flid med venligst yttret Bifald. Mandag Formiddag kom han tilbage her til Staden, steg af Vognen ved Domkirken og vandrede saa Staden igjennem ledsaget, foruden af hans Reisefølges første Mænd, af vedkommende Embedsmænd og en Skare af beskeden og synlysten Almue. Det er bekjendt, med hvilken Lyst til at kjende alt og især den udvortes ringere Menneskeligheds Vilkaar, Prindsen vandrer omkring. Saaledes gik han denne Formiddag i en Hede, aldeles lig den sydlige Sommers, fra Domkirken til Vaisenhuset, Angels Kloster og Stuer, Fattighuset, Raadstuen, Frue Kirke, Borgerskolen, Fattigskolen, Hospitalet, Tugthuset. Det maatte ved nærværende første Besøgelse i Norge, da han i saa kort Tid overskuer de tre Stifters almindeligste Forfatning være nok, at have viist sig paa alle disse Steder. Ikke kunde det for den Gang være anderledes. Men af det, han saa og spurgte efter, er det vist, at alle disse Indretninger gjorde det Indtryk paa hans Opmærksomhed, at de vil være gjemte i hans Hukommelse og i sin Tid vil fremkomme og finde hans Sind og Hjerte forberedt til at gjøre noget for dem. Hvad kan dog en tiltrædende Fyrste, naar han allerførst begynder at lægge Haand paa sit Skibs (jeg bruger Fader Horats’s Billede) Liner vise for en mærkværdigere og elskeligere Egenskab end Begjerlighed at ville underrettes
